PENGEMASKINE TIL FORDEL FOR HVEM?
Flere kunstforeninger har fundet ud af, at amatørkunstnere gerne vil have vurderet deres værker. Kunstnerne bliver inviteret til at indlevere f.eks. max 5 værker, som så bliver vurderet for et beløb på måske 500 kr. Er der 100 kunstnere der ønsker en vurdering, så er der 50.000 gode danske kr. i foreningskassen. Dejligt pengebeløb, som kunstforeningen kan bruge til mange ting. Blandt andet til husleje så kunst kan blive udstillet f.eks. i det lokale forsamlingshus – og det er jo positivt.
Hvad får amatørkunstneren ud af det? Er der tale om en åben censurering, kan pågældende høre, hvad censorerne synes om værkerne, man har indleveret, og man kan høre bedømmelsen af andres værker – og det kan jo være positivt. Er man heldig, kan man få antaget et eller flere værker – og så bliver man jo glad og lidt stolt.
Jeg har overværet flere sådan censureringer – og må sige, at det er meget få gange, jeg har oplevet værker af interesse, derimod er det tekniske niveau hos mange stort – rigtigt stort. Det jeg savner hos de fleste amatørkunstnere er pågældendes egen idé, form, farve og udtryk. Alt for mange laver noget man har set før – ja, nogle låner direkte fra en kunstners værker uden, at der er tale om en parafrase – har måske malet af efter et postkort eller lignende?
Censorerne gør ikke amatørkunstnerne en tjeneste ved at rose et dårligt værk, da det er en hån mod det gode værk at godtager det. Men problemet er, at der i forsamlingshuset er en del vægplads – og hvis der er indleveret 400 værker og kun 20 kommer igennem nåleøjet, bliver der ikke meget at se på, og rigtig mange kunstnere bliver dybt skuffet. Og indleverer måske ikke værker næste år og så bliver der færre penge i foreningskassen. Og det er jo skidt, ikke?
Jeg finder det positivt, at der er så mange, der beskæftiger sig med at være kreative, men fordi man går på pension fredag, er man ikke blevet kunstner mandag.
Kun ved en god konstruktiv kritik kommer kunstneren videre. I dag findes der alt for mange intetsigende værker, der benævnes som kunst. Kunst som i bedstefald højst kan benævnes som tom dekoration, der måske passer ind i stuen til den nye sofa.
Red.
Du har ganske ret i, at mange amatørmalere nok kan male ganske udmærkede malerier men formår desværre ikke at skille sig ud fra de mange tusinde andre amatørmalere, der også kan det. Kunsten er at finde sin egen udtryksform, som skiller sig ud fra mængden, og det kan godt tage nogen tid, inden man når dertil. Det er jo netop også censorernes opgave at vurdere det, når de skal vælge værker ud til censurerede udstillinger. Derfor er det også vigtigt, at kunstnerne får konstruktiv kritik og får at vide, hvorfor deres værker bliver antaget eller kasseret, så de kan fortsætte deres udvikling i den rigtige retning. Det er vel formålet, når man indleverer værker til censurerede udstillinger og betaler mange penge for det. Her har kunstforeninger og censorer et stort ansvar, som man må håbe, at de er bevidste om.