MAN LÆRER AT SE PÅ KUNST VED AT SE KUNST
Billedkunstnere arbejder på mange forskellige måder. De genspejler det, de ser, i udtryk, der varierer fra nærfotografisk reportage til sindrigt udtænkte og følelsesbetonede former, der kun har en meget svag eller overhovedet slet ingen forbindelse med den oprindelige visuelle oplevelse.
Nogle kunstnere ignorerer helt den ydre verden og maler nonfigurative eller abstrakte billeder, som helt kommer indefra, uden nogen forbindelse til noget genkendeligt.
Kunstneren er en tvivlende sjæl, som ikke tænker på at behage eller sælge, men laver værker fordi der er tale om en dyb indre nødvendighed for at udtrykke sig.
Billedkunst er illusion og består af optisk bedrag – og det er det, der netop gør et maleri, skulptur etc. så fascinerende.
Når jeg møder en person, som spørger til, hvad jeg laver, hører jeg ofte bemærkningen nærmest lidt undskyldende og forlegen ”Jeg har ikke forstand på kunst” –
Hvad er kunst? Spørgsmålet lyder enkelt og rimeligt, men det lader sig ikke besvare entydigt. I øvrigt skifter det fra generation til generation. Det vi kan konstatere er, at kunsten findes, Men der er ikke noget facitliste. Kunst er som filosofi, der er ikke noget endegyldigt svar.
Smag og behag er heldigvis meget forskellig. Det værk der siger den ene noget siger absolut ikke den anden ret meget – og mange værker skal man se mange gange for at kunne forholde sig til dem.
Når jeg ser et værk, lægger jeg mærke til, om der er brugt symboler som f.eks. dyr, blomster og farver selve opbygningen – det gyldne snit – forgrund, mellemgrund, baggrund, perspektiv og ikke mindst skygger. Hvordan er den tekniske udførelse – farvernes sammensætning – hertil kommer naturligvis selve værkets indhold – er der en historie eller er der tale om det helt abstrakte tenderende til det absurde.
I kunsten deler man de forskellige udtryksformer ind i ismer.Ismer er ikke noget kunstnere har fundet på, men kunstanmeldere.
Kubisme, impressionisme, ekspressionisme og pop-art er kendt for de fleste. Ismer afspejler tidsånden på godt og ondt. Den isme, som i dag er den fremherskende er zapismen.
Man skal se på kunst med et åbent og fordomsfri sind – have en modtagelig fantasi og være parat til at reflektere over det man ser. Man skal være kritisk, når man ser på kunst. En sund skepsis er altid godt at have i bagagen. At rose det dårlig værk er en hån mod det gode værk. ”Kejserens nye klæder” gælder også, når man ser på kunst – tag jer i agt for snobberi. Fordi en kunstner har fået et navn, er det ikke ensbetydende med, at alt hvad pågældende laver er af høj kvalitet.
Man lærer at se på kunst ved at se kunst. Og jeg kan kun opfordre, at man besøger så mange gallerier og kunstmuseer, som det er muligt.
Red.
