Art Vue

KUNSTTIDSSKRIFT.....KUNST I TIDEN

  • Art Vue
  • LINKS
  • KONTAKT

Det nye Gallery Hjorth, Horsens

Posted by thor on 14. august 2014
Posted in: ARTIKLER.

Gallery Hjorth i ny ramme!

Latinerkvarteret i Horsens bliver beriget med et nyt kunstgalleri. Det sker fredag den 22. august, når Gallery Hjorth slår døren op fra kl. 13-19. Galleriets domicil er Grønnegade 25 i en smuk gammel bygning.

Galleriejer Allan Hjorth.

Galleriejer Allan Hjorth.

Bedre beliggenhed

Gallery Hjorth er et kendt og velanset galleri, som tidligere havde til huse i Horsens i en bygning på Sønderbro. Men for 3 måneder siden ophørte galleriet her. Alle Hjorth, der ejer galleriet fortæller, at det nye galleri er på ca. 200 kvm. Det er en smule mindre end det gamle, men den nye beliggenhed i hjertet af Horsens lige overfor Horsens Ny Teater og lokalernes kvalitet gør, at han forventer at langt flere vil kigge ind. Borgere, som måske ikke lige, er optaget af visuelkunst, men går gennem gågaden eller er på besøg på teateret.

Allan Hjorth foran det nye galleri i Grønnegade, Horsens.

Allan Hjorth foran det nye galleri i Grønnegade, Horsens.

Har mod på at satse

Allan Hjorth, der kommer fra Års, har i mange år beskæftiget sig med kunst. Først som ansat i et galleri og for nogle år siden som galleriejer. Han har mod på at satse på unge dygtige kreative kunstnere, der er i en stadig udvikling, men i galleriet vil man også kunne se værker af de mere etablerede navne. Han er ikke bange for at lave skæve og sjove udstillinger. For Allan Hjorth er det væsentligt, at beskueren forholder sig til de værker, som er udstillet. Det vil også fra tid til anden være muligt at møde en arbejdende kunstner i galleriet.

Værker af den unge kunstner Martin Gam.

Værker af den unge kunstner Martin Gam.

Flere nye kunstnere

Galleriet har på åbningsdagen værker af følgende kunstnere, Anne Skole Overgaard, Iben Toft Nørgaard, Thomas Wolsing, Julie von Lotzbeck, Rune Christensen, Jamie Linley, Rasmus Rinhack, Martin Gam, Bibi Katholm, Anne Risum, Nicholas Imms og Pete Lamberto. Der er tale om flere nye kunstnere som også bliver en del af galleriet i fremtiden.

 

Galleriejer Allan Hjorth har travlt før åbningen af Gallery Hjorth.

Galleriejer Allan Hjorth har travlt før åbningen af Gallery Hjorth.

Det nye Gallery Hjorth er bestemt et besøg værd, og på galleriets hjemmeside www.gallery-hjorth.dk kan ses og læses mere.

Gallery Hjorth holder åbent onsdag til fredag fra kl. 11-17 og lørdag fra kl. 11-14.

 

 

 

 

Posts navigation

← Holger Danske i manga streg!
Tre Horsens kunstnere med kant! →
  • NY UDSTILLING Miró og Jorn Fra 7. februar lægger Museum Jorn, Silkeborg vægge til et møde mellem to af europæiske kunsts mest indflydelsesrige kunstnere fra det 20. århundrede. Det bliver et gnistrende sammenstød mellem Mirós sydeuropæiske idealisme og Jorns nordiske eksistentialistisme, mellem orden og kaos, poesi og vildskab.

  • Kategorier

    • ANMELDELSER (101)
    • ARTIKLER (40)
    • KUNSTNERE (24)
    • LEDER (24)
    • UDEN KATEGORI (40)
    • UDSTILLINGER (51)
  • RSS Art Vue

    • Bertha Wegmann en unik kunstner
      Unikt værk til samlingen   Den Hirschsprungske Samling har med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet erhvervet to sublime værker af kunstneren Bertha Wegmann (1846-1926). Det ene er et portræt af kunstnerens elev, den unge maler Marie Triepcke, der senere skulle blive kendt under navnet Marie Krøyer. Med et […]
    • Unik kunstner udstiller i Horsens
      Kunstner Jacoba Niepoort udstiller værker i Gallery Hjorth, Grønnegade, Horsens. Mange af vor tids billedkunstnere er ved at sprænge de vante forestillinger om, hvad kunst er. Kunsten lader sig hverken måle eller veje, thi den er individuel. Det der forekommer enkelt og lige til er ofte det sværeste at skabe. Og sådan er det med […]
    • Hope In The Dark
      To Horsenskunstnere udstiller i Galleri Bankgaard, Boest Galleri Bankgaard ved Nr. Snede har fået besøg af de to erfarende billedkunstnere Bjarne Ohn og Gorm Flagstad fra Horsens. Bjarne Ohn har de sidste 52 år været en aktiv udstiller på mange gallerier. Han dimitterede fra Aarhus Kunstakademi i 1979. Og Gorm Flagstad startede med at være […]
    • AROS får kæmpe udvidelse
      Stort projekt i Aarhus Torsdag d. 2. juli var en historisk dag for ARoS for efter mere en 6 års tilløb blev det offentliggjort, at der nu er både politisk og økonomisk opbakning til udbygningsprojektet The Next Level, der således kan gå ind i næste fase. Udbygningsprojektet består af et underjordisk galleri på 1000 kvadratmeter […]
    • Åndeligt tomrum og mørke
      Kunstoplevelser giver kulør på tilværelsen Mennesket har skabt et digitalt samfund, der bringer vores hjerner i ubalance og skaber mistrivsel – og her kommer den fascinerende analoge kunst os til hjælp. Der er ikke noget bedre end at se på et maleri og fordybe sig heri. At se og opleve kunst åbner vores øjne for […]
  • Spam blokeret

    174.247 spam blokeret af Akismet
Proudly powered by WordPress Theme: Parament by Automattic.