Det at sælge sig selv som kunstner er svært
Jeg er ikke på Facebook. Jeg er slet ikke på! Jeg kan se, hvor meget tid folk bruger på Facebook, den tid kunne de passende bruge på at male, komponere, skrive bøger, hvis man har mere lyst til det.
En stram struktur
Jeg maler ud fra en meget stram struktur, og derfor kan jeg hver eftermiddag ugens fem dage male videre på mine værker, fordi jeg ved, hvad der skal ske. Og hvis du maler to billeder om ugen, maler du jo hundrede værker per år, og deraf måske ti gode værker!! Jeg elsker at være virksom billedmager – alene eller som nu med 13 andre mennesker på et fælles værksted. (Det fhv. statsfængsel i Horsens. Red.)
Billedkunstner Bjarne Ohn
Inden for alle genrer er der kvalitet. Indenfor litteratur, indenfor musik og indenfor malerkunst. Men der er også en masse, der er noget bras. Det virker indskrænket at sige, at der er forskellige genrer, man hærger om, og andre man lægger afstand til. Det syntes jeg både er lidt uoplyst, men også ude af trit med, hvordan moderne kulturbrugere er. De er både til Holst, Høest og Adler. De er både til Springsteen og Wagner og sidst men ikke mindst både til Kvium, Kirkeby og Malinovsky.
Kunstnernes Hus i Aarhus
Den der med, at nogle genrer er finere end andre, sig mig ingenting, men jeg tror, at den stramme opdeling vi ser i kunsten forsvinder. Bare der er ”kant” og kvalitet i det, man laver. Jeg var med til, hvor man stiftede Kunstnernes Hus i Aarhus, og det var fint, for der var et stort behov for at få fokus på formidling. Det at sælge sig selv har været sindssygt svært i kulturverdenen og som billedkunstner i særdeleshed, så der har jeg haft en af disse epilogiske gerninger, som jeg nu har ladet andre føre videre. Deraf ”EPILOGUE”. (epi = efter, logos = tale). Kunstomtale på nettet, som artikler i Art Vue, må jeg erkende, er ” i tiden”, og som vores gode redaktør siger: ”Kunst med kant omtales her”.
Af billedkunstner Bjarne Ohn, Horsens
