Dårligt nyt for kulturområdet
Finansloven for 2016 vil ramme kunst- og kulturområdet hårdt.
Det betyder samlet set, at der fremover vil være en milliard kroner mindre til kulturlivet.
Det står klart, efter at finansloven først indførte årlige besparelser på to procent frem mod 2019 for kulturlivet, og nu får institutionerne et nyt, dybt stød da man, også fjerner den såkaldte 25 pct. -regel. Den såkaldte 25 pct.-regel, går ud på, at hver gang fonde uddeler en krone, så får man et ekstra konsolideringsfradrag på 25 øre. En lang række kulturinstitutioner kan se frem til at kunne investere markant færre penge i deres aktiviteter. At stable en kunstudstilling på benene er dyrt. Forsikringer af kunstværkerne kan løbe op i et svimlende beløb, og uden private sponsorer kan det være umuligt at få international kunst til landets kunstmuseer.
Jeg finder det rigtig ærgerligt, at det fremover bliver sværere for fondene at yde støtte til de mange gode projekter, der er med til at holde hjulene i gang og glæde mange mennesker med fascinerende udstillinger.
I 2013 var der 3500 fonde, som gjorde brug af 25 pct.-reglen. Dengang uddelte de tilsammen fem milliarder kroner.
Uden private midler vil mange museer sygne hen. Nogle politikere mener, at der er alt for mange kunstmusser i vort lille land. De synes, at museerne bør fusionere. De museer, der ikke kan klare sig på markedsvilkår bør lukke.
Art Vue mener, at det vil være et tab for Danmark, hvis de mindre kunstmuseer må lukke.