Kunstner fra Ungarn vil undervise i akvarelmaling!
I Galleri Bankgaard – Godthåbvej 3, Boest, 8766 Nr. Snede – kan man opleve både danske som udenlandske kunstnere – kunstnere der er ukendt og kunstnere som er kendte. En af de kendte fra udlandet er Lorand Sipos, som bor i Ungarn.
Et kunstnerisk sprog
Lorand Sipos er en mester udi akvarelmaling – og han giver gerne sin viden videre. Således kommer han til Boest den første uge i juli 2016 for at undervise interesserede. Tilmelding sker til galleriejer Jens E. Pedersen telefon 75 77 01 00.
Kunstneren er uddannet på kunstakademiet i Budapest. Han fortæller: – I mine værker prøver jeg at portrættere den atmosfære, der er i det nye århundrede. I vor komplekse verden behøver jeg at finde et kunstnerisk sprog, som er i stand til at oversætte min vision af kulturens blanding og følelser. For mig er det at male en måde at leve på – udtrykke mig selv og min mening og aldrig ophøre med at sætte spørgsmålstegn herved.

Akvarel af Lorand Sipos
Jens E. Pedersen har en del værker af kunstneren i sit galleri, som det er muligt at se for interesserede.
Galleri Bankgaard har åben lørdag og søndag fra kl. 13.00 – 17.00 eller efter aftale.
Red.