Zapisme er dagens isme
Kunst spiller en fundamental rolle både i nuet og i historisk perspektiv.
Malerkunst er et visuelt og æstetisk udtryk for tanker og følelser. Der er tale om illusion ved hjælp af farver, linjer, form og tekstur. Kunsten er evigforanderlig og et spejl af tidsånden. Intet giver større frihed end kunst. Nye ismer afløser de gamle, og dagens isme er zapisme. Kunstneren kan se det, som andre ikke umiddelbart kan opfatte. Kunstneren er en tvivlende sjæl, der ikke tænker på at behage nogen, men skaber værker fordi pågældende ikke kan lade være. Netop kunsten spiller en vigtig rolle i samfundet, da den kan rejse de der irriterende spørgsmål, der er med til at flytte os og gøre os mere kritisk over den måde, vi har indrettet os på.
Uden kreative mennesker sker der ingen udvikling i et samfund, og nutidskunst er værd at bruge tid på, hvis man tør forholde sig til den tid, vi lever i.
Af Gorm Thor Flagstad