Et kunstnerpar med ambitioner
Skærtorsdag og langfredag 2016 deltog kunstnerparret Malene Christensen og Lotte Weihrauch i den traditionsrige kunstudstilling i Ørting Hallen ved Odder. Og det var 15 gang, at hallen lagde gulv til kunst. Ca. 50 kunstnere havde sat hinanden stævne. Der blev vist malerier i mange genrer, keramik, skulpturer, tegninger, glaskunst og fotos med mere. Ca. 800 betalende besøgte udstillingen. Og de nød sammen med gratisterne den meget alsidig kunst. Arrangørerne var enig om, at kvaliteten i år var høj og det var også det udsagn de besøgende kom med.

Tegninger af Malene Christensen
Forholdsvis nye
I udstilling sammenhæng er Malene Christensen og Lotte Weihrauch forholdsvis nye, men der blev lagt mærke til de to kunstnere, som er vidt forskellige i den måde, som de udtrykker sig på. Malene Christensen tegner og hun siger, – at hun nok er noget inspireret af den Horsens fødte kunstner Michael Kvium. Der er noget surrealistisk over kunstnerens streg. Hun udtrykker sig professionelt gennem sine blyanter og farver. Lotte Weihrauch kom først ind på den kunstneriske løbebane, da hun mødte Lotte Christensen for ca. to år siden. Hun havde malet et stor maleri til en væg, da hun ikke havde råd til at købe noget kunst. Malene syntes, at der var noget fascinerende i værket og opfordrede Lotte til at male. Det er blevet til det ene store maleri efter det andet. Og på udstillingen i Ørting Hallen kunne de besøgende opleve nogle af de store malerier.

Malene Christensen og Lotte Weihrauch (th)
Har arbejde i Aarhus
Som så mange andre kunstnere kan kunstnerparret endnu ikke leve af deres kunst. De er derfor nødt til at have job ved siden af de kunstneriske udfoldelser. Malene Christensen er socialrådgiver i Aarhus Kommune og Lotte Weihrauch er kok også i Aarhus.
Malene Christensen, er 30 år ung. Hun er en autodidakt tegner og øver sig hele tiden for at udvikle sit talent. – Mine tegninger afspejler ofte mit sind og mine tanker, af og til er der ikke de store tanker bag, men blot en tegning. Når jeg tegner forsvinder tid og sted. Jeg bliver opslugt og nyder det til fulde og somme tider ville jeg ønske, der var flere timer i et døgn, således jeg kunne bruge mere tid på at tegne, siger hun og tilføjer – ofte ligger jeg på gulvet og tegner. Jeg bor på nuværende tidspunkt i et hus i Hørning sammen med Lotte og hendes datter. Lotte og jeg har en fælles interesse i forhold til den kreative verden og sammen lærer vi af hinanden og inspirerer hinanden.
Fjollede ideer
Lotte Weihrauch fortæller, – at hun ofte får fjollede ideer (bare spørg mine forældre). Nogle af dem bliver ført ud i livet, mange af dem gør ikke. Jeg er dog blevet ret vild med at bygge diverse møbler ud af træ.
Mit første projekt var, da jeg flyttede sammen med Malene, og vi stod og manglede et spisebord. Mine forældre bor på en gammel firlænget gård, hvor der er masser af plads til at boltre sig på. Min far havde nogle meget store paller til at stå og fylde. Han hjalp mig med at skille pallerne ad, og så gik jeg ellers i gang. Jeg er autodidakt kunstner. Det er ikke en uddannelse, der behøver tage særlig lang tid, da det sådan set er meget op til en selv. For mig tog det ikke så lang tid, men derimod mener jeg, at man aldrig er helt færdigudlært, og det gælder for både kunstnere såvel som for helt andre uddannelser. Jeg lærer noget nyt hver dag, og heldigvis er jeg ret lærenem, siger Lotte Weihrauch.
Tilbudt at udstille på Galleri Påfuglen
Det bliver interessant at følge de to kunstnere i de kommende år – de har i hvert fald ambitionerne i orden og masser af gåpåmod. I denne sommer har de fået tilbudt af galleriejer Niels M. Ottesen at komme og udstille i Galleri Påfuglen. Galleriet er beliggende i meget smukke omgivelser i nærheden af denne lille landsby Hundslund mellem Horsens og Odder.
Red.
Bestemt et par meget dygtige piger, vi talte en del med de to søde piger, som var villige til at fortælle om deres kunst. Forøvrigt et meget tidskrævende arbejde, men rigtig spændende.