Ny skulptur på hovedgaden i Horsens
Horsens har Danmarks bredeste hoved- og gågade. Der er fremsat forslag om, at gaden med tiden skal have mange skulpturer. I 2006 blev Michael Kviums skulptur ”Double Blind” opstillet, da Horsens Folkeblad markerede sit 140-års jubilæum. Den blev fulgt op med ”Madonna (Dafur)” i 2008 og nu er skulptur nummer tre en kendsgerning.
Hyæne med barn

Formand for Horsens Folkeblads Fond Jens Bebe afslører Christian Lemmerz`skulptur
Horsens Folkeblads Fond har sponseret en ny skulptur – lavet af Christian Lemmerz. Skulpturen er 155 cm lang og 86 cm høj. Skulpturen viser en hyæne, som bærer et lille barn i et klæde. Og blev lavet i 2010 af kunstneren.
Skulpturen blev 1. april 2016 afsløret af formanden for fonden tidligere chefredaktør Jens Bebe i anledning af Horsens Folkeblads 150 års fødselsdag.
I øvrigt er ”Double Blind” og ”Madonna (Dafur)” meget yndet fotomotiver. To skulpturer turister og andre som besøger byens strøg virkelig forholder sig til.
Kunst er ikke ligegyldig, da kunst kan skabe dialog – også mellem mennesker, som måske aldrig har set hinanden før. Og i hvert fald skaber skulpturerne på Søndergade debat. Og er med til at sætte Horsens by på kunstens landkort.
Red.