Kunst er berigende
Kærlighed til kunst kan opleves en gang om året i landsbyen Korning og Art Vue besøgte udstillingen, og det blev en berigende oplevelse med alsidig kunst.
Gruppe 8
Antallet af udøvende billedkunstnere er stærkt stigende. Aldrig før er der så mange – især kvinder – der skaber værker. Flere og flere går sammen og danner en kunstnergruppe. Det er også tilfældet i den lille landsby Korning, som ligger mellem Vejle og Horsens. Her mødes Gruppe 8 en gang om aften hver uge på Løsning Skole, hvor kunstnerne låner formningslokalet.
Konstruktiv kritik
Billedkunstner Anne Marie Qwist fortæller, at man seriøst i Gruppe 8 arbejder med kunst, giver hinanden konstruktiv kritik og hjælper gerne med råd og vejledning, hvis en kollega er gået i stå. Men naturligvis bliver der også plads til lidt socialt hygge.

Anne Marie Qwist ved tre værker.
Galleri Q i Korning
Hvert år enten den sidste weekend i maj eller den første weekend i juni mødes Gruppe 8 i Galleri Q. Galleriet er beliggende Korning Gammelby 25 i meget smukke naturomgivelser. Det er en gård, hvis ene længe danner rammen om galleriet. Galleriet er ikke permanent, siger Anne Marie Qwist, som ejer stedet sammen med sin mand Anders Qwist, men det er blevet en tradition, at vi slår dørene op for en kunstudstilling i en weekend hvert år. Der inviteres altid gæsteudstillere med, men ikke malere, da dem er der mange af i gruppen.
Dejligt stort atelier
Det er ikke alle drømme, der går i opfyldelse. Det ved Anne Marie Qwist alt om. Som ung drømte hun at blive modedesigner. Denne drøm blev ikke til noget, men i stedet for har hun i ca. 25 år beskæftige sig med at male. Hun har et dejligt stort atelier, som er pyramideformet. Der er et fantastisk godt ovenlys og udsigten er helt utroligt. Hun kan fra et af vinduerne i atelieret se Tamdrup Kirke i nærheden af Lund ved Horsens. Kunstneren er meget alsidig. Hun maler blandt andet portrætter, blomsterbilleder og abstrakte figurer. Man mærker rigtig, at hun holder af farver og det at skabe er en passion. Anne Marie Qwist maler også portrætter på bestilling. Det sker via fotos.
Art Money
Anne Marie Qwist er med i foreningen Art Money, der er global. Art Money er et malet kunstværk, som måler 12 x 18 cm. Art Money bruges som penge med en værdi af 200 kr. Der er nogle butikker her i landet og udlandet, som modtager Art Money, og det samme gælder naturligvis de kunstnere, der er med i ordningen. Hun har udstillet i New York og to gange i Berlin. Hvilket har været store oplevelser.

Anne Marie Qwist i gang med et blomstermotiv.
Opstart for ca. 20 år siden
En af gruppens medlemmer er Marianne Juul Andersen, som fortæller, at hun i sin tid var med til at tage initiativet til Gruppe 8.
– Da vi startede var vi 8, deraf navnet, men i dag er der kommet mange flere med, men navnet beholder vi, slår Marianne Juul Andersen fast. Kunstnergruppen har eksisteret i ca. 20 år, og har som mål at inspirere og fastholde hinanden i passionen for maleriet, og holde en fast udstilling hvert år.
Gæsteudstiller
En af gæsteudstillerne var Torben Klostergaard, Hornslet, der arbejder med skulpturer i bronze. Han er uddannet arkitekt fra Aarhus. Om metoden fortæller kunstneren i en lille pjece, at de fleste af motiverne først skæres ud i polystyr. Han bruger fotos og avisudklip som udgangspunkt og laver enkelte skitser. Polystyren er en let, men også ret skrøbeligt materiale. Det appellerer til at arbejde med ret grove strukturer uden for mange detaljer, hvilket passer godt til kunstnerens temperament.
De fascinerende skulpturer var noget som optog de besøgende meget.
***
Følgende deltog på udstillingen i weekenden 28. og 29. maj 2016, Anne Marie Qwist, Birthe Rønsholt, Marianne Juul Andersen, Ebbe Damgaard, Hanne Broch, Ellen Madsen, Lisbeth Stoumann, Henrik Højlund, Guddi Hviid, Knud Olsen, alle fra Gruppe 8 og gæsteudstillerne var Torben Klostergaard, skulptur, Inger Bie, keramik, Bodil Sparre, pileflet og Susanne Didriksen, beton.
I den parklignende have var der udstillet pileflet og keramik flere steder. Kunstnergruppen har egen hjemmeside www.gruppe8.dk
Red.