Art Vue

En unik kunstner med et følsomt sind

Den talentfulde maler, der blev anset for at være en galning og dansk kolorist største talent i sidste halvdel af det tyvende århundrede døde 10. februar 2005. Han levede i sin sidste tid i en skurvogn på Christiania og kæmpede en intenst kamp mod indre dæmoner.

Gennemførte aldrig studiet

Der er tale om kunstnergeniet Wiliam Skotte Olsen, som næsten blev kvalt af sin egen succes. Han spillede som ung trombone i Frelsens Hær – senere el-violin i et par rockorkestrere. Bob Dylan var kunstnerens store inspirationskilde. Han gik på Askov-Jensens tegneskole på Glyptoteket og i 1964 på Holbæk Kunsthøjskole. Talentet var så stort, at han uden besvær kom på Det Kongelige Danske Kunstakademi i perioden 1965-70, men han gennemførte aldrig studiet, da han ofte glemte at komme til undervisningen. I 1969 fik han Statens Kunstfonds 3-årige Stipendium – i 1980 Maleren og Kunsthistorikeren Ernst Goldschmidts Legat – i 1984 blev det til Kunstmaler Oluf Hartmanns Legat for unge Kunstmalere.

Han kom i fængsel

Kunstneren var ofte påvirket af stoffer – så omtåget af stoffernes påvirkning af hjerne, at han så syner. I sommeren 1975 var han sikker på, at Amager var ved at blive invaderet af fremmede væsener. Og en »særlig skæv sommernat« satte kunstneren ild til et telt, der var slået op på en græsplæne i nærheden af, hvor hans forældre boede. Han troede vel, det var en flyvende tallerken, russisk atombombe eller noget andet farligt, der var landet. Overalt fornemmede han skjulte mikrofoner.

Inde i teltet lå tre børn og sov. Deres far og mor opdagede branden fra deres soveværelsevindue og kastede sig ud for at redde børnene, som overlevede, men ikke uden svære forbrændinger.

Kunstneren observerede paralyseret det forfærdende sceneri. Han kom i fængsel og blev efter seks måneder anbragt på statshospitalet Skt. Hans i Roskilde. Her hjalp lægerne ham til at male sig ud af vanviddet og stofmisbruget. Og han kom ud i friheden igen i 1978.

Maleri af Wiliam Skotte Olsen. Galleriejer Henrik Kampmann fortæller gerne om kunstneren.

Wiliam Skotte Olsen blev født 4. april 1945 i København og blev et barn af hippie bevægelsen.

Han blev optaget som 20-årig på Kunstakademiet i 1965, men fuldførte det aldrig. Han var først i 1970erne med på den store hippietur til Østen, hvor dagens kost var stoffer morgen, middag o aften. Med sig havde han kæresten Yvonne fra Holland, der var gift med en FN-medarbejder i Bruxelles.

Art Vue har talt med flere som er fascineret af William Skotte Olsens kunst. Samstemmende fortæller de, at værkerne for det meste er unikke, men de sidste år var kunstneren faktisk ikke kontaktbar. I øvrigt er der på Facebook en lukket fangruppe, som det er muligt at blive medlem af.

Slog klik i Nepal

Kunstneren havde et meget følsomt sind og det slog klik for ham, da han i Nepal mistede en kammerat.

Forholdet til Yvonne ebbede ud – hun tog hjem til Holland – og det slog igen klik for Wiliam Skotte Olsen godt hjulpet af stoffer og øl.

Wililam Skotte Olsens malerier giver association til kunstnere som Emil Nolde, Edvard Munch, Vincent van Gogh, Marc Chagall, Wassily Kandinsky og Asger Jorn.

Kunstnerens værker er aldrig banale, idet han havde et farvegen.  Han har malet sine billeder på grænsen mellem det bevidste og det ubevidste og på baggrund af den psykedeliske stil påvirket af stoffer. Han fik overstrømmende anmeldelser af sine første udstillinger. Men museerne var tilbageholdende med at købe hans billeder. Først var det nok mest, fordi de ikke passede til tiden. Det var Eksskolen med navne som Per Kirkeby, Poul Gernes og Bjørn Nørgaard, der sugede rampelyset til sig. Det var pinligt at male billeder i gammeldags forstand. Og så endda disse besynderlige landskaber. Siden var der andre grunde til, at kunstverdenen ignorerede ham. Idet han på værtshuse solgte værker for få hundredekroner, når han manglede penge til stoffer og øl.

Wiliam Skotte Olsen har i mange værker en figur, der spiller på violin, hvad han selv gjorde.

Kunstnerens ynglingssang, som han gerne fremførte var Ud hvor du ikke ka´bunde, ud i de grønne lunde, ud hvor du aldrig bli´r fundet, du skal ud hvor du ikke ka´bunde…

Udtrykket i værkerne bevæger sig frit mellem det naivistiske og det ekspressive, fra et lyst, legende let, psykedelisk sprog med en tidlig brug af neonfarver til det mørke, smertefulde og rolige maleri med karakteristiske og stereotype portrætter.
Wiliam Skotte Olsens malede på alt. Flere har værker af kunstneren, som er malet på pap. Produktionen var stor og i de senere år svingede kvaliteten. Ensformigheden sneg sig ind i værkerne. Der var nærmest tale om tomgangskunst.

Af hovedværker kan nævnes “Jesus, Maria og Røveren”, “Pinsemorgen” og som så mange andre kunstnere lavde Wiliam Skotte Olsen og så en parafrase over “Skriget” af den norske kunstner Munch. der fik titlen “Ud hvor du ikke kan bude”.

Er ikke glemt

Kunstneren er repræsenteret på blandt andet Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamlingen, Nordjyllands Kunstmuseum, Trapholt, Vendsyssel Kunstmuseum, Roskilde Museum og senest Nationalmuseet, der i 2001 indlemmede en hash-bod i samlingen, rigt dekoreret af William Skotte Olsen.

Herning Kunstmuseum Heart har overtaget kunstnerens skurvogn, som en fast del af samlingen.

I efteråret 2004 blev kunstneren indlagt på Amager Hospital meget afkræftet. Det viste sig, at han var angrebet af kræft og den 10. februar 2005 døde han.

Wiliam Skotte Olsen er begravet i familiens gravsted på Garnisons Kirkegaard.

Godt nok er det mange år siden, at kunstneren døde, men han er ikke glemt, således kan man hos Galleri Kampmann, Gothersgade 3, København K se og købe værker og hertil kommer, at auktionshuse også fra tid til anden har værker på auktion.

Red.