Gallery Hjorth, Horsens viser akademisk kunst fra lørdag den 25. februar. Billedkunstner Jesper Palm udstiller værker i det lille progressive galleri i Grønnegade, Horsens.
Udstillingen har fået titlen ”Det Yderste Sted” og slutter onsdag den 22. marts 2017.
Jesper Palm er født i 1957 og uddannet på Det kongelige danske Kunstakademi 1978-82 og har haft utallige udstillinger, samt modtaget en del legater.
Nat og dag på samme tid
Gallerist Allan Hjorth siger; – Jesper Palms billeder har en eksistentiel karakter. Man bliver forført ind i et tilsyneladende genkendeligt univers. Men det er herinde, at man ved nærmere eftersyn oplever, at der ingen rationel sammenhæng er. Et landskab, der aldrig helt passer sammen, en tilsyneladende struktur – måske i form af arkitektur – der alligevel ikke holder på noget. Nat og dag på samme tid. Der er en ophævelse af tid og rum og tingenes løsrivelse fra deres umiddelbare logik, som giver beskueren plads til at lægge sine egne forestillinger, refleksioner og længsler ind.
Beskueren forføres af billedets æstetik. Men noget ligger under, man er på usikker grund. Nok er der stilhed i billederne, men ved nærmere eftersyn ligger noget foruroligende lige under overfladen. Man forundres, noget skurrer, der er ”sprækker” i billedet. Vante forestillinger om tid og sted brydes, og et nyt billedrum opstår. Et rum for refleksion, fordybelse og uden vanlig nytteværdi. Billederne kan ses som et oprør mod rationaliteten og skub ind i en forunderlig verden. På samme måde som man i Murakamis fortællinger eller i Holbergs Niels Klim falder ind i en anden verden.
En blandin af foorealisme og surrealisme.
Undersøge nye muligheder
Billedkunstner Jesper Palm fortæller ; – Jeg ønsker at undersøge nye muligheder i maleriet ved at sætte tid og rum i spil på en anderledes måde end i vanlig forstand. Det er en vigtig udfordring i den tid, vi lever i. Der er brug for at kunne skabe rum til alt det, der ikke måles og vejes, kontrolleres af spørgeskemaer og rationaliseringsforanstaltninger. Det er vigtigt, fordi vi har brug for sådanne rum til fordybelse og innovativ udfoldelse – ikke kun personligt, men også som samfund.
Gallerist Allan Hjort ved værk af Jesper Palm
Det genkendelige er indgangen
Om arbejdsmetoder siger kunstneren; – Med afsæt i en udførlig skitse- og drejebog sampler, varierer og sammensætter jeg egne fotografiske optagelser med forskelligt billedmateriale fra bøger, aviser, internettet og film, som oplæg til mine malerier. Det genkendelige er indgangen til mine billeder, men ikke i en realistisk forstand. Malerierne har sit udspring i en slags metaforiske gåder uden givne løsninger. Blot fastholdt som iscenesatte tableauer.
I mine seneste malerier har jeg stillet mig den opgave at skabe billeder, som kun er til stede i en særlig form for uvirkelighed. De bygges op af fragmenter fra den verden, vi kender. Fragmenterne – og detaljerne – er realistiske nok, hvis man ser dem hver for sig. Det er i kombinationen af disse udvalgte dele, at det uvirkelige træder i karakter. Der kan derfor i samme billede forekomme både nat og dag, en mellemgrund kan perspektivisk være lidt ude af proportion med baggrunden og sollyset kan komme fra flere forskellige retninger med videre.
En form for sammenhæng
Ofte er der et delmotiv, en figur eller en del af et landskab, som jeg fører over fra det ene billede til det næste. Derved opnås en kontinuerlighed og en form for sammenhæng i billederne, nærmest som var det en film. I forhold til min skitse, foretager jeg også radikale ændringer af farveforløbet. Ofte fjerner jeg eller remodellerer de givne farver i oplægget og danner min personlige farveskala.
I orkanens øje
Jeg maler et billede af en verden, der kun tilsyneladende eksisterer i virkeligheden. Billedet skaber en anledning til, at man selv bliver udforskeren, den nysgerrige. Man bliver stillet i den position, hvor et rum stilles til rådighed, og hvor man selv fortsætter. Næsten nulstillet ligesom i orkanens øje, og derefter ved man aldrig, hvad der kommer op på ”skærmen”.
Beskueren forføres af billedets æstetik. Men noget ligger under, man er på usikker grund. Nok er der stilhed i billederne, men ved nærmere eftersyn ligger noget foruroligende lige under overfladen. Man forundres, noget skurrer, der er ”sprækker” i billedet. Vante forestillinger om tid og sted brydes, og et nyt billedrum opstår. Et rum for refleksion, fordybelse og uden vanlig nytteværdi. Et oprør mod rationaliteten og skub ind i en forunderlig verden. På samme måde som man i Murakamis fortællinger eller i Holbergs Niels Klim, falder ind i en anden verden.
I en dragende og fascinerende verden.
Eget univers
Arkitekturen i billederne giver struktur. Det er et sted at se verden fra. Den er rykket ud, hvor det er lige på kanten af et ubehersket naturrum. En redningsplanke eller en sidste bastion før opslugtheden eller kaos eller..
Det, der giver billederne deres egen sfære er, at de ikke kan opfattes som logisk opbygget i tid og rum, men derimod er billeder, som fortæller om et eget univers. De personer, der skildres, befinder sig ofte i opbrudssituationer eller i selvforglemmende tilstande. Vi ved ikke, hvor de skal hen, eller hvor de kommer fra, blot at de balancerer i et land med flere indbyggede dimensioner. I billederne er skrøbeligheden eller skyggesiderne af tilværelsens foranderlighed anelsesfuldt eksponeret. Det kan for eksempel ses i det kompositoriske. Fastholdes elementerne ikke af kompositionen falder alting fra hinanden, som atomer, der spredes for at danne nye strukturer.
Herved vises en ubestandighed som er et grundvilkår i tilværelsen. I det ubestandige ligger såvel usete muligheder, som iboende potentielle farer. Det er i dette grænseland, min billedverden tager sit afsæt, afslutter Jesper Palm.
Jesper Palm deltager ved åbningen lørdag den 25. februar og alle er velkomne.
Red.
