Hov, hvad gik der godt?
Billedkunstner Jacob Gadd er måske ikke kendt i de brede kredse, men det hjælper nok mere, når man fortæller, at det Walthers skaber. Walther er en yndet figur i kunstnerens univers. Walther oplever lidt af hvert – altid med humor til eftertanke.
Jacob Gadd (født 1961) er oprindeligt uddannet topograf med specialiseringen indenfor fotogrammetri og i alt arbejdet 27 år indenfor den geografiske verden.
Uddannelse indenfor malerkunsten er til gengæld yderst besked. Han har arbejdet siden 2002 med at male. Alt overvejende er såvel den praktiske som teoretiske viden frembragt via selvstudium – Jacob Gadd er således en ægte autodidakt inden for kunsten.
Hov, hvad gik der godt? Er titlen på en bog som Jacob Gadd fik udgivet i 2015. I bogen fortæller kunstneren, at der er tale om et tilbageblik, som forsøger at besvare spørgsmålet: Hov, hvad gik der godt? – For det var jo ikke meningen, at jeg skulle blive maler. Det skete bare.
Stor portion selvironi
Ungdommen blev levet i Lynge i Nordsjælland. Som barn viste han stort anlæg for at tegne og da han som ung blev opfordret til at forsøge at blive eksempelvis reklametegner, blev den unge Jacob bange. ”Man kan vel ikke leve af noget som er sjov… og hvad nu hvis ens fantasi pludselig slipper op”.

Billedkunstner Jacob Gadd
I kunstnerens værker er der noget kærligt, kritisk og humoristisk – samt en stor portion selvironi.
Som læser får man association til kunstneren Storms P.s filosofi. Det enkelte men skarpsindige. Der er noget absurd og høj munterhed over Jacob Gadds værker, som er med i bogen. Han behersker tegningens kunst – det at male med akryl og olie – hertil kommer den vanskelige kunst at male med akvarelfarver.
Spørgsmål ved tidsånden
Jacob Gadd har en unik fantasi. Han ser ting, som andre ikke får øje på – og hertil kommer, at han med solid teknik formår virtuos at nedfælde det sete på et stykke papir/lærred.
Man fornemmer, at kunstneren har en stor glæde ved at skabe værker. Sætte spørgsmål ved tidsånden – og få beskueren til at stoppe op og reflektere over livet.
Han eksperimentere med forskellige genrer indenfor malerkunsten. Og beherske de forskellige teknikker.
Hov, hvad gik der godt? Er en fascinerende bog på 167 sider, som giver et godt indblik i Jacob Gadds billedunivers. Her er der tale om humor med kant. Det kan anbefales at erhverve bogen – der er mange points ikke kun i teksten, men i de mange fotos af diverse værker.
Kunstneren deltager i Art Herning, som finder sted i dagene 26. til 28. januar 2018.
Red.