Den ægte kunst
Der findes to slags gallerister – den som kun tænker i penge og den der tænker på formidling af god kunst.
At eje og drive et galleri er bestemt ikke altid en guldgrube. Der skal betales husleje, løn til ansatte, skatter og afgifter – og hertil kommer posten til pr og afkast til kunstnerne.
Konkurrencen på markedet i dag er stor efter, at internettet har holdt sit indtog. Hertil kommer, at nogle kunstnere også har et såkaldt stalddørssalg.
Før finanskrisen i 2008 kom malerier og andre kunstværker op i et voldsomt prisleje, som må betegnes for at være helt urealistisk. Flere gallerier måtte dreje nøglen om, da krisen slog for alvor igennem – og unge totalt ukendte kunstnere gik i glemslen.
Mange har fået den falske forestilling, at det at være udøvende billedkunstner er noget, der giver klingende mønt en masse. Det er kun meget få udøvende kunstnere, som kan leve af at skabe værker. Mange underviser og andre er på understøttelse.
At være i stald hos en galleriejer har også sine omkostninger. Især hvis galleriejeren kun tænker på omsætning og penge. Har kunstneren succes med en slags billeder, så kræver galleriejeren, at kunstneren fortsætter ad det spor. Den fri vilje tages fra kunstneren. Og værkerne ender som tomgangskunst. Har man set et værk, så har man set dem alle.
Heldigvis findes der gallerier, hvor kunstneren kan bolter sig og dermed udvikle sig – og her opstår den ægte kunst. Herligt når der er et samspil mellem galleristen og kunstneren.
Det er ikke alle beskåret at få mulighed for at udstille på et galleri. Og derfor opretter de deres eget galleri for eksempel i privatboligen – nogle viser her kun deres egen kunst. Mens nogle er indstillet på, at andre også kan udstille i galleriet.
Markedsføring er en af de største poster ved en fernisering. At udgive et kunstkatalog er dyrt – ikke kun til trykning, men også til fotos af værkerne og honorar til en tekstforfatter. En forfatter, som ofte er en kendt kunstskribent.
Hertil kommer bespisning af pressen – udsendelse af trykte invitationer – med mere. Og så selve ferniseringen. Måske skal der hér være særlig underholdning for at trække flere til, end selve de udstillede værker forventes at kunne.
Om de nuværende gallerier vil overleve, kan kun fremtiden vise. Men de gallerier, som viser kvalitet fremfor kvantitet, har efter min overbevisning en fremtid. Kunst på samlebånd derimod ikke.
Af Gorm Thor Flagstad, redaktør
