Michael Jastram og Peter Lundberg i fornem harmoni
Michael Jastram, skulptør og tegner, er en af de samtidige tyske kunstnere, der har opnået stor anerkendelse i den internationale kunstverden. Han udstiller sammen med den danske billedkunstner Peter Lundberg
Det er en stor skulpturel oplevelse at gå på opdagelse i Michael Jastrams kunstneriske univers. Man skal give sig tid til at betragte de meget smukke og detaljerige bronzeskulpturer og i nærstudiet af de enkelte værker fange hans personlige synspunkter i forståelsen af, hvad det er, han figurativt illustrerer i det, der er Jastrams helt egen personlige kommentar til den tid, vi lever i.
Peter Lundberg skriver om sin udstillingsparter,
” Michael Jastrams bronzeskulpturer og tegninger fra årene 2005 til 2018 står alle sammen i menneskets og rejsens tegn. Her ser vi mennesker ledsage figurerne, de rullende hjem, hjulkøretøjer, tårnene. Alle er de i en on-the-move bevægelse, der peger på opnåelsen af mobilitet som et udtryk for friheden, uafhængigheden og selvbestemmelsen. Her er der ingen hastværk.
Det er refleksive skulpturer, som er skabt i Michael Jastrams helt eget karakteristiske formsprog, og som udforsker socialt relevante emner og berører os i tolkningen af værkerne.
Det er en stor skulpturel oplevelse at gå på opdagelse i Michael Jastrams kunstneriske univers. Man skal give sig tid til at betragte de meget smukke og detaljerige bronzeskulpturer og i nærstudiet af de enkelte værker fange hans personlige synspunkter i forståelsen af, hvad det er, han figurativt illustrerer i det, der er Jastrams helt egen personlige kommentar til den tid, vi lever i.
Med sine ryttere, vogne og hjulkøretøjer, stiger, trapper og broer tager Jastram os med ind i en udvidet dimension af den kollektive erfaring. Hjulene og vognene betyder, at vi kun kan genkende os selv, når vi bevæger os fra et kendt til et fremmed sted. Der er ingen erstatning for rejser. Livet er en evig rejse. I vores eget hjem er andre de fremmede; På rejsen er det os der er udlændingene. Derfor kræver en rejse viljen til at turde tage risici, fordi alt udenlandsk kan virke truende, men samtidig bliver vi også fristet af det fremmede.
Denne erkendelse kommer gradvist til os, når vi går rundt mellem Jastrams skulpturer. Og vi finder ofte os selv på vores helt egen måde. Ikke desto mindre trækker kunstneren os ind i en bue af begivenheder mellem tidlige kulturer (Celtic Wagon, 2006) og nutiden, eller måske mellem begyndelsen og slutningen af civilisationen”.
I 2016 blev Michael Jastram i øvrigt som den første kunstner inviteret til at oprette et åbent studie i Schadow House i den tyske Forbundsdag i et halvt år. Det blev et tilløbsstykke.I den forbindelse blev han endvidere bestilt til at udforme en medalje i forbindelse med den 16. forbundssamling for valget af forbundspræsidenten, som uddeles til statsoverhoveder på officielt besøg i Berlin.
Peter Lundberg har bopæl og værksted i landsbyen Lysbø mellem Silkeborg og Skanderborg. Han er født i Silkeborg 1955, og er som billedkunstner autodidakt.
Kunstneren skriver selv på sin hjemmeside. ”Jeg har malet siden 1969 og har efterhånden udviklet mit eget personlige maleriske udtryk. Gennem årene er det blevet til adskillige separat- og gruppeudstillinger på gallerier og i kunstforeninger, udsmykningsopgaver, udgivelse af litografier og kunstplakater m.m. Motiverne er originale, lyse, lette og stemningsmættede abstraktioner med udgangspunkt i naturen og i sit helt eget billed- og formsprog. Karakteristisk for motiverne er, at de afslører lysets gennembrydende sejr over mørket.
Det er positive billeder malet af en glad kolorist, hvor billedernes ekspressive udtryk afspejler det øjeblik, hvor de er blevet til”
På den aktuelle udstilling i Belle Art Gallery fortalte Peter Lundberg om samarbejdet med Michael Jastram. Der er tale om en konstruktivt og positivt samarbejde, hvor begge kunstnere har stor respekt for hinanden værker.
Galleriet har udgivet to pjecer om kunstnerne.
Udstillingen kan ses til 28. oktober 2018.
Belle Art Gallery, Vejlevej 145, 7140 Stouby
Red.