Brendekilde en kunstner som også i dag er væsentlig
Kunstneren Hans Andersen Brendekilde (1857-1942) var en dansk, socialrealistisk maler. Berømt som en af Danmarks mest alsidige og dygtige kunstnere i årtierne omkring år 1900.
Han var uddannet som modellerer ved Kunstakademiet, men begyndte tidligt at male i den franske realismes ånd, som vennen kunstneren L. A. Ring også gjorde.
Begge kunstnere havde det tilfælles, at de kom fra et landsbymiljø.
Hans Andersen Brendekildes kendteste maleri, er ”Udslidt”. På en stenet og tilsyneladende gold mark ligger en mandsskikkelse – alt mens en kvinde skriger om hjælp. Netop dette værk pryder omslaget på en bog, som er skrevet af Ralph Sonne.
Ralph Sonne (f. 1946) er cand. scient. i biologi, geografi og geologi. Han har med denne bog fulgt i friluftsmaleren Brendekildes fodspor og fundet helt nye sammenhænge udover de rent kunsthistoriske.
Der er således ikke tale om en kunsthistoriker, der skriver en omfattende bog på 238 sider om en dansk kunstner, men derimod en person, som er stærk engageret i kunst og ikke mindst den socialrealistiske kunst. En kunstart som det gode borgerskab i samtiden tog afstand fra. Det er befriende at læse værket ”H. A. Brendekilde Værk og betydning i dansk kunst- og kulturhistorie”, da forfatteren ikke forfalder til et ordvælde, som kun få indforståede forstår. Det kan mange kunstkritikere tage ved lære af. Tak for det Ralph Sonne. Men at give sig i kast med at fortolke en kunstners værker er dristigt – og en overfortolkning kan nemt ske. Om det er tilfældet – læs selv bogen og bedøm det.
Der er tale om et solidt gennemarbejdet værk med mange henvisninger. Der er en kronologisk biografi, som er interessant at læse, da det giver en godt overblik over Hans Andersen Brendekildes liv fra fødslen den 7. april i Brændekilde på Fyn til døden den 30. marts 1942. Hertil kommer opdatering af udstillinger til året 2015.
Ralph Sonne har skrevet en indsigtsfuld bog om Brendekilde
En meget alsidig kunstner
Bogen forekommer særdeles veldokumenteret med et fascinerende syn på Brendekilde og hans arbejder med et godt indblik i samtidens sociale historie, hvor fattigdom for mange var en selvfølge. Mange rejste til USA for at søge lykken og få et bedre økonomisk fundament. Noget ikke alle opnåede – tværtimod.
Politisk kunst er ikke ukendt i Danmark. Men noget politisk kunst er så banalt, at det bliver til ren karikatur – det er ikke tilfældet med Brendekildes værker. Og som det fremgår af bogen var Brendekilde rødglødende socialist.
I bogen er der også et indgående afsnit om kontakten til Herman A. Kählers Keramiske Værksted i Næstved. Brendekilde blev stedets første tilknyttet kunster i perioden fra 1885 til 1907. Og senere er mange andre kunstnere blevet en del af det berømte værksteds image.
Brendekilde var en meget alsidig kunstner, som udfoldede sin kreativitet ved at lave skulpturer, oliemalerier, tegninger, glaskunst og akvarelmaling.
Ralph Sonne har i bogen medtaget en langrække navne fra den periode, hvor Brendekilde levede – navne som for i hvert fald mange unge er ukendte, men for ældre læsere af bogen vil virke mere eller mindre bekendte. Hvem husker lige, at Brendekilde har lavet illustrationer til to af Pontoppidans noveller?
Brendekilde var en meget dygtig træskærer og ofte lavede han fascinerende rammer til værkerne. For mange kunstnere spiller rammen noget fundamentalt. Vi kender det fra Cobra kunstnerne som ofte kun har en smal træramme om værket – fra Kvium, som har en bred ramme med figurer, som direkte indgår i værket.
Og det er ikke ukendt, at rammen på Brendekildes tid blev omtalt af tidens kunstkritikere. Som ofte gav rammen en bedre anmeldelse end selve værket. I dag er der mange billedkunstnere, som sværger til, at et maleri ikke skal have en ramme, da det ikke er rammen, som er det væsentlige men maleriet.
En fascinerende tanke
I bogens kapitel 4 stiller Ralph Sonne spørgsmålet ”En inspiration for Edvard Munch og Skrik?”
Har Edvard Munch fået inspiration til Skrik via at have set Brendekildes værk Udslidt? En fascinerende tanke Ralph Sonne gør sig. I hvert fald er det en kendsgerning, at kunstnere ”låner” fra hinanden.
Det er positivt, at uanset om man har hørt om kunstneren, får man fra først linje lyst til at læse om Hans Anders Brendekilde og se værker in natura. En kunstner der malede på et højt teknisk niveau og brugte farver og skikkelser med mere som symbolik på en tid, som bestemt ikke bør gå i glemmebogen – og her bidrager Ralph Sonnes bog til, at det ikke sker.
Efter min opfattelse vil bogen være velegnet til studiekredsbrug, da den kommer vidt omkring i en periode, hvor Danmark er ved at forandre sig fra landbrug til industri – og arbejderbevægelsen er ved at få fodfæste og indflydelse på lovgivningen i landet. Det almindelige liv på landet i Danmark, kendte kunstneren til på egen krop. Han voksede op i fattige kår som søn af en træskomand, der havde et lille husmandssted over for kirken i Brændekilde. Som det fremgår af bogen, var livet på landet bestemt ikke en dans på roser.
Historien om farmoren, der med en klat ler kunne skabe skulpturer af fugle og andre dyr er også med i borgen. I øvrigt noget som kom til at præge Brendekildes keramik hos Kähler.
Også i dag er der kunstnere, som oplever, at det de laver forveksles med en anden kunstners. Nogle kan – kunne – ikke se forskel på de værker L. A. Ring og H. A. Brendekilde skabte – og derfor tog de navne forandring fra de steder, som de var født. Begge hed Andersen til efternavn.
En god debat
Ralph Sonne fortæller, at Brendekilde var symbolmaler og farverne i værket Udslidt ikke er tilfældig valgt. Nu er det sådan med farver og genstande, at de skifter symbolik fra tid til tid. Og hvor man befinder sig i verden. Men ret så interessant er det, at bogens forfatter i sin analyse gør rede for farvevalget. Om man så er enig eller ej kan give en god debat – og det er jo netop malerkunstens opgave at få beskueren til at fundere over det sete, der sker.
Brendekildes værker skal naturligvis sættes ind i en kontekst, da hver generation af kunstnere har deres måde at udtrykke sig på. Og det gør borgens forfatter da også.
Udslidt benævnes som et revolutionsbillede i dansk malerkunst – og sandt at sige, er der tale om et mesterværk. Ralph Sonne fortæller i bogen, at der er brugt modeller – så scenen er fiktiv – men bliver ikke mindre dramatisk heraf. Udslidt er et maleri fra 1889 og befinder sig på Brandts i Odense.
Det kan varmt anbefales at læse bogen om H. A. Brendekilde, som er rigt og smukt illustreret. ”H. A. Brendekilde Værk og betydning i dansk kunst- og kulturhistorie” er indbundet og udgivet på forlaget MULTIVERS.
Af redaktør Gorm Thor Flagstad
