Lyset er glædens energi!
Lad os være fremsynet – også når det gælder at værdsætte kunst, kultur og dannelse. Kunst er også fællesskab.
Vi har i dag som aldrig før behov for en progressiv kulturdebat. Det er vigtigt i et demokrati, at vi alle taler frit, uanset hvad vi beskæftiger os med, og altid bevarer den gode debattone. Konstruktiv uenighed betragter jeg som dynamisk og frugtbar.
Kunst er for os alle sammen. I et nyttesamfund ender kulturdebatten desværre alt for ofte i åndløse blindgyder om penge – det elitære og folkelige, men det der er væsentligt er, hvad vil vi med kulturen og kunsten?
Kunsten og kulturen skal indikere, at vi ikke er dyr, men fornuftsvæsen.
I dag er meget kunst præget af spekulation og abstraktion. Ofte er store kunstnere særlinge. Men skal man være gal for at være genial? Et geni kan dø uden at være forstået af samtiden. For så mange år efter at blive værdsat, som det for eksempel er sket for Cézanne, van Gogh og Gauguin.
Det kunst kan er at lære os forståelse og respekt for livet, naturen og ikke mindst andre mennesker. Og sættes fokus på tabuer.
Som kulturliberal er jeg af den opfattelse, at kunsten og kulturen aldrig nogensinde før i vores århundrede har været vigtigere end nu. Svigter vi først kunsten og dens rolle i vores fælles liv, ser det for alvor skidt ud.
Netop kunstens særstilling og uafhængighed er afgørende for kulturens styrke. Vi må aldrig lade os forlede til at medieomtale og hype er afgørende for et værks efterliv. Kunst der er overfladisk, er spild af alles tid.
De musiske fag i folkeskolen og på gymnasierne bør styrkes. Lad os få genindført filosofikum på universiteterne.
I dag lever vi i en materialistisk mig-tid. Lad vores børn få et åndeligt indholdsrigt liv. Et liv fuld af omtanke og refleksion. Lyset er glædens energi!
Kultur, kunst og dannelse har en vigtig mission i vores digitale verden, hvor alle er sig selv nok og lever i en kunstig socialverden i cyberspace. Kultur er det, der rækker ud til os og giver fællesskaber. Kunsten får os til at reflektere og åbner vores øjne – ikke kun for det smukke i denne verden, men så sandelig også det, der er skræmmende og særdeles ubehageligt.
Gorm Flagstad, redaktør
