To Horsenskunstnere udstiller i Galleri Bankgaard, Boest
Galleri Bankgaard ved Nr. Snede har fået besøg af de to erfarende billedkunstnere Bjarne Ohn og Gorm Flagstad fra Horsens.
Bjarne Ohn har de sidste 52 år været en aktiv udstiller på mange gallerier. Han dimitterede fra Aarhus Kunstakademi i 1979. Og Gorm Flagstad startede med at være aktiv maler i 1964 og er autodidakt. Han har i de senere år deltaget i flere censurerede udstillinger.
De lærte hinanden tilfældigt at kende i 2005 og har siden udstillet sammen mange steder.
Til udstillingen i Boest har de samlet lavet 27 værker. Der har fået titlen Hope In The Dark.
I år har Bjarne Ohn skifte stil, idet han er blevet inspireret af den tyske digter og maler Wols, der døde fattig og ensom i 1951. Da han levede, var det i dyb materiel fattigdom. I dag er kunstnerens værker meget efterspurgt. Det, der har inspirere Bjarne Ohn, er Wols informel udtryksmåde, som er ekspressive abstraktioner. Hidtil har Bjarne Ohn malet abstrakte værker indholdene fragmenter af figurer. Værkerne på udstillingen i Boest er nonfigurative. Han udforsker intents farvernes væsentlighed. Der er noget elegant lyrisk over den måde, han kommer farver på et lærred.
Gorm Flagstad er kendt for at male værker med mange symboler, som også den ikke velbevarede udi kunst, kan få meget udad. Stilen er ekspressiv med et væld af farver og er helt igennem spontan.
Derimod er Bjarne Ohns malerier ikke spontane, som man ved første øjekast godt kan tro. Der ligger et stort forarbejde med skitser.
Der er noget følsomt – næsten sårbart over Bjarne Ohns kunst. Hvor Gorm Flagstads værker virker bombastisk.
Begges kunstneres værker stimulerer følelserne og giver stof til eftertanke og refleksion til den måde vi i dag har indrettet vores tilværelse på godt og ondt.
På trods af den meget forskellige måde de to kunstnere udtrykker sig på harmonerer de udstillede værker rigtig godt med hinanden.
På grund af Covid-19 har der ikke været afholdt nogen fernisering.
Udstillingen i Galleri Bankgaard, Godthåbvej 3, Boest, Nr. Snede kan ses til 3. marts 2021.
Red.