En tur på landet hos lysets maler
Billedkunstner Marie Drewes er håbets maler. Hun ser de lysesider i tilværelsen, da der er nok andre kunstnere, som maler det dystre.
Hvert år i maj holder hun åbent galleri i privaten, som ligger i meget naturskønne omgivelser i nærheden af Voervadsbro og Gudenåen. For at komme til kunstnerens domicil skal man ad en 2. 6 km snæver grusvej – det er en oplevelse i sig selv.
I år var det på grund af Corona-krisen ikke muligt at afholde en fernisering først i maj måned. Men interesserede kan komme forbi og se den kunst Marie Drewes skaber.
Flittig udstiller
Mange vil kende kunstnerens værker, da hun er en meget flittig udstiller. Og hertil kommer, at mange i tidens løb har købt værker af hende. Det gælder private personer, offentlige institutioner, firmaer etc. Hertil kommer, at hun i tidens løb har fået tildelt flere legater/legatophold.
I godt humør
Marie Drewes har en let og elegant måde at udtrykke sig på et lærred. Landskaber er et yndet motiv. Der er tale om fiktive abstrakte landskabsmalerier, som drager beskueren med ind i landskabet. Der er ikke noget grotekst eller uhyggeligt. Som beskuer får man ikke mareridt om natten ved at have set et værk af kunstneren. Tværtimod kan man kun blive i godt humør, når man slår øjnene op om morgenen ved tanken om, at man har oplevet at være ude i naturen sammen med Marie Drewes.
Hun arbejder såvel med olie på lærred som akryl på lærred. Hun laver også croquistegninger og akvarelmaleri med mere. Der er således tale om en alsidig kunstner, der også holder foredrag.
En sand kunstner
Hun fortæller selv, – at hun altid maler indendørs i galleriet. Hun ønsker ikke, at der skal komme insekter i malingen på lærredet.
Marie Drewes har fundet sin egen stil som hun synes at befinde sig godt med.
En sand kunstner kan bare ikke lade være med at skabe – og det er det, som driver pågældende til dag efter dag at fatte pensler, farver og kæmpe med det hvide lærred. Og det er Marie Drewes en oprigtig repræsentant for.
Den 31. maj i år fylder kunstneren 75 år.
Alle dag i maj måned med undtagelse af mandag og tirsdag er der åbent galleri fra kl. 13.00 til kl. 18.00. Dog på søn- og helligdage er der åbent fra kl. 11.00 på adressen Højlundvej 26, Voervadsbro, Skanderborg,