LEDER

Kunst handler om relationer

Der er intet sigende kunst – og så er der kunst, der giver beskueren mulighed for at tænke over tilværelsen – fortolke det sete.
I dag bliver det enkelte individ konstant fodret med svimlende mængder af information. Hastigheden er høj – ofte er fakta lav. Fake news florer over alt i mediebilledet.

Friheden bliver mindre og mindre. Angsten for terror fylder forholdsvis meget. Overvågningssamfundet er en realitet – og nu er det blevet digitalt.
Det befriende ved god kunst er, at den ikke operer med en facitliste. Beskueren må selv tage stilling. Kunst betyder noget for menneskers almindelige liv. Der er en bro mellem det materialistisk og det åndelige. Her skal der helst være en balance, men i dag er det ikke tilfældet. Der er opstået en fundamentalistisk tro på, det kun er materielvækst, som dur. Når der kun tænkes på penge og profit og nyttesyn, skal det gå åndeligt galt.
I dag er der brug for en mental revolution. Mange mennesker er fordomsfulde og her skal kunsten hjælpe til med, at man bliver aktive deltagere i eget liv i stede for at agere efter fordomme og indgroede vaner. Jeg tror på, at kunst kan være et værn mod angst, depression, fordomme, myter og ensomhed – der er stærkt voksende i vor materialistiske verden, hvor alt handler om vækst – vækst for enhver pris.

Den moderne kunst er i stand til at sætte fokus på eksistentiel tankegang. Kunst handler om relationer og er relevant for at finde ind til sig selv.
Materialistisk griskhed skaber misundelse – hvorfor det er fundamentalt, at menneskeheden her i den vestlige del af verden sætter fokus på et åndeligt aspekt.

Kunsten er ikke overflødig, der bare kan spares væk. Kunst er livsvigtigt. Hvis kunsten svigtes af de bevilgende myndigheder, bliver vort land fattigere.

Billedkunsten kan skærpe vores blik på verden!

Uden kunst og ånd bliver vi for alvor fattige.

Gorm Thor Flagstad, redaktør

 

ÅNDSAMØBER

Kunst er svær at gøre til en god forretning. Det gælder især den mest kvalitetsfyldte kunst med dybde. Den kunst nogen ynder at benævne elitær. Som i nogle kredse er et skældsord.

At lefle for laveste fællesnævner kommer der ikke noget positivt ud af. Lad fordybelse og eftertænksomhed blive noget grundlæggende i vor hverdag.

Continue Reading

Om kunstanmeldere

At læse kunstanmeldelser kan være en blandet fornøjelse. Der findes gode konstruktive anmeldelser, hvor læseren og den der har lavet kunstværket får noget brugbart ud af at læse en anmeldelse. Kritik er sund, men den må være virkelighedstro og saglig, hvis den skal gøre nogen gavn.

Enhver kan i dag kalde sig kunstner. Men det er egentlig kun få, der er kunstner. Der findes mange dygtige håndværkere som laver sofabilleder og anden form for dekorationer.  Kunsten kan rejse de irriterende spørgsmål, der er med til at flytte os og gøre os mere kritiske. Det er kunstens opgave at reflektere over, om der gives et andet syn på verden end det, som videnskaben giver. Kunst er også samfundskritik – og for mig er det fundamentalt, at kunsten forholder sig kritisk til vores teknologi- og videnskabsfikserede verden. Hvad er så en god anmeldelse af kunst? Det er, at anmelderen kan abstrahere fra egen smag og er sensibel over for mange forskellige typer af kunst frem for at have lagt sig fast på bestemte retninger som de eneste rigtige. Anmelderen skal komme med en konkret beskrivelse og ikke efterplapre kunstnerens/galleriets pressemeddelelse, men derimod være i stand til selv at sanse og tænke – er der noget plus i værket – eller? En oprigtig anmelder er ikke bange for at fælde en hård dom over ligegyldigt kunst, men pågældende skal naturligvis og kunne lade sig begejstre over stor kunst og give udtryk for dette. Anmelderen skal således være i stand til at fælde sin egen dom uafhængigt af, hvad der er oppe i tiden. Og så skal anmelderen gøre sig klart, hvem modtagergruppen er. Et højt lixtal befordrer ikke læselysten hos folk, som ikke er uddannet kunsthistoriker. Derimod en velskrevet anmeldelse, der får læseren til at danne egne billeder i hovedet er et must. Det er ikke kunstneren, der bestemmer om et værk er godt. Det er der mange eksempler på i kunsthistorien. Det er de professionelle beskuere, som kunsthistorikerne, kuratorerne, kunstanmelderne, kunstsamlerne og ikke mindst kunstmuseerne, der bestemmer. Vi må aldrig komme dertil, at en kunstner eller et galleri kan købe sig til en god anmeldelse. At rose et dårligt værk er en hån mod den gode kvalitative kunst. At være anmelder af kunst er således et seriøst hverv, der kræver stor og alsidig indsigt.

Af Gorm Thor Flagstad

 

Om kunstanmeldelse

I fortsættelse af Lederen i Art Vue 14. juni 2016 har jeg gjort mig nogle tanker/holdninger om det at anmelde billedkunst. Anmeldere kan i bedste fald have en kunsthistorisk baggrund og med stor iver kaste sig over det store udbud af udstillere i mange tænkelige ”kunstudtryk”. Men som Lederen i Art Vue også påtaler er det selv for disse forstandige meget forskellige kunstanmeldere ikke muligt at skille fårene fra bukkene. Man søger på nettet om, hvad der tidligere er nedfældet om den pågældende kunstner og meget få tør fravige det tidligere skrevne og bruger så ”venstrehånd” til den vurdering uden selv at skulle tage stilling. Altså får vi en glasklokke rundt om en kreds af billedkunstnere som det er så godt som umuligt at bryde ind i. Det, der så sker fremadrettet, er, det forrykte som anmelder ”1” gør af skader ”Kunst er en smagssag” – og de gode læsere af anmeldelsen påduttes en mening fra disse kunstforstandige.

I Politiken 5. juni 2016 var der under Galleri 2 grafiske særtryk af to af vores kendte kunstnere udbudt til salg ”uden titel”, det ene figurativt det andet uden figuration – altså to tilfælde ud af utallige, hvor man må sluttet at billedkunstnerne ikke vil noget med deres værker – eller er det et udslag af overmod – ”folk køber sku alligevel” – og det skal helst ikke ulejlige folks tankevirksomhed. Jeg er jo anerkendt ” engang for alle og der er penge i skidtet!!”

Tilbage til anmelderen, som er den, der får disse kunstner ind i varmen for altid. Kuratorernes, galleristerne og kloge folk på universiteterne kan slappe af! – og skulle der blandt dem være tvivl om det er kunst eller dekoration, holder de klogelig deres mund, man skulle jo nødigt blive udskældt som uvidende og uden for det gode selskab.

Gallerierne kan jo købe plads i dagspressen med en spalte – en hel side og så er det altså kunstnere, der indkøbes på parnasset.

Af Bjarne Ohn

Kunst er berigende

Mange danskere anlægger i dag et nyttesyn på alt. Deres slogan er ”Lad falde hvad ej kan st唝. Det ekstraordinære og herunder det kunstneriske er unødvendigt pjat. Pjat, der ikke er værd at ofre tid på – og slet ikke offentlige midler. Continue Reading

Om billedkunst!

Billedkunstnerens virkemidler på det hvide lærred er former, farver, linjer og flader der lyser op. Alt er illusion som nogle kunstnere slipper bedre fra end andre.

Kunst kan også være meditativ, der viser, at kunsten virkelig kan rykke og skabe kontakt med noget dybere i os.

Billedkunsten er en væsentlig side af tilværelsen, der ville være uendeligt fattigere uden. Kunsten kan således i kraft af menneskets trang og evne til at søge ud over det kendte virke med til at udvide vor erkendelsesverden og vise os nye muligheder, hvis vi ellers har sind og modtagelighed dertil.

Det er muligt for beskueren at fabulere over kunstværker af kvalitet og det er derfor en hån mod den gode kunst at rose det dårlige kunstværk.

Kunst skal ses med et åbent sind – men som alt andet her i livet er det vigtigt at forholde sig konstruktiv kritisk. Fordi noget udgiver sig for at være kunst kan det godt være ”Kejserens nye klæder.”

Af Gorm Flagstad
Redaktør

Abstrakt kunst er kommet for at blive

Den vanskeligste af alle discipliner inden for malerkunsten er at male abstrakte værker.

At lave et abstrakt maleri kræver, at man har en musiskåre, rytme og et farvegen. Det er ikke alle beskåret at have alle tre ting. Det er kun meget få mennesker, der har et kreativt farvegen. Hertil kommer, at kunstneren skal kunne beherske at komponere et værk. Og det er der også kun få, som kaster sig ud i det abstrakte, der formår. Continue Reading

Kunst sætter spørgsmåltegn

Intet er så vidunderligt som kunstværker, man bliver kompromisløst indfanget af efter første syn. Kunst skaber debat og sætter spørgsmålstegn ved den måde vi lever på. En åbne konstruktive debat kan bringe os videre, og det er vigtigt der levnes plads hertil. Kunst er ikke en eksakt videnskab, og der eksisterer ingen facitliste – ingen har ret. Smag og behag er individuel. Continue Reading

Uden nerve og nærvær dør værket!

Ethvert kunstværk rummer en oplevelse, og det er kunstens væsen at bryde facaden. Man skal ikke være bange for det naive og minimale, thi den umiddelbare glæde ved at se farver som i barndommens sorgløshed har også noget æstetisk og smagfuldt over sig. Kunst må naturligvis godt gøre en glad og positiv. Kunsten har ingen geografiske grænser – billedsproget er internationalt. Netop det gode kunstværk inviterer til åben og fordomsfri dialog – og det er grunden til, at beskueren ikke kan slippe det. Desværre er der alt for mange, der i dag undervurdere kunstens betydning i dagliglivet. Kunst er livets spejl. Kunstens spejl er menneskets historie på godt og ondt. Det gode værk er, når man kan mærke, at kunstneren er en del af værket. Værket bliver visionært. Den gode kunst er tidløs og ingen kunstart formår som malerkunsten at berige den menneskelige tilværelse. Uden nerve og nærvær dør værket. Derimod gå tæt på værket – gå på afstand af værket. Knib øjnene let sammen, så du får fokus, og giv dig tid – god tid og du vil opleve, om der er nerve, ånd og sjæl – er der det, så er der tale om god kunst.

Gorm Flagstad
Redaktør

KUNST ER MED TIL AT SKABE DEBAT

Der er ikke noget nyt i, at langt den overvejede del af befolkningen ikke anser kunst for at have nogen betydning for os mennesker. Vi danskere har det i høj grad med at undervurdere kunstens betydning. Ja, der er sogar nogle, som mener, kunstnere skal man ikke støtte. Hvis de ikke kan leve af det de producere, så skal de heller ikke have offentlig midler. Kunst er ånd og ikke en økonomisk bæredygtig forretning! Kunst skal ikke bare pynte, men også påpege. For i kunstens verden er der rum til refleksion!

Smag og behag er individuel, men det er vigtigt, at kunst ses med et åbent sind. Kunst er med til at skabe debat. Kunst deler vandene og gør, at beskueren stopper op og reflektere over livet. Uden kunst og uden debat så bliver livet tomt og indholdsløst – vi har i dagens Danmark nok af åndsamøber.

Den begavede folkelighed opstår via kunsten og derfor er det så vigtigt, at man støtter kunsten. Hvad skulle man gøre uden fonde, der støtter kunsten? Der skal lyde en stor tak til disse fonde. Uden denne støtte fandtes, der i det offentlige rum ikke kunst i mange byer.

Gorm Flagstad
Redaktør