Kunstoplevelser giver kulør på tilværelsen

Mennesket har skabt et digitalt samfund, der bringer vores hjerner i ubalance og skaber mistrivsel – og her kommer den fascinerende analoge kunst os til hjælp. Der er ikke noget bedre end at se på et maleri og fordybe sig heri.

At se og opleve kunst åbner vores øjne for alt det skønne der findes, men også hvordan vi mennesker gebærder os.

Kunsten er mærkelig, thi den møder os overalt om vi vil det eller ej. Den forandrer sig i takt med den tid vi lever i – og ofte er kunstneren langt forud for samtiden.

Kunsten lader sig hverken veje eller måle, da den er noget ud over det almindelige og ikke omhandler regler, selvom der er nogen, som gerne så dette. Enhver kan kalde sig kunstner (forfatter, sanger, maler etc.) men kun få er født med et kunstnerisk gen. Derimod kan alle opleve det at overvære kunst. Kunst der skænker os store glæder, varige værdier, unikke oplevelser – kunst giver kulør på tilværelsen.

Det er kunstens væsen, at den dybest set er uforklarlig – og det gør, at den er dragende og fascinerende.

Der findes kunstfornægtere, som mener at kunst er ganske overflødig og kunstnere skulle få sig et rigtigt ”arbejde”. Kunstfornægterne lever i nyttesamfundets tankegang – og mener bestemt ikke, at det offentlige skal betale for kunst – det må være en privat sag.

En verden uden kunst er åndeligt tomrum og mørke!

I dag lever vi i en verden, hvor nyttesamfundet står over alt andet. Vi har skabt et samfund, hvor vi fokuserer på effektiviseringer, nyskabelser og forandring for enhver pris. Alt måles i et konkurrencesamfund. Tidsånden giver ikke os mennesker ro til at stoppe op, være tilfreds med tingenes tilstand, have tid til at være noget for hinanden. Kunsten er med til at stimulere vores hjerne. Give plads til refleksion. Og derfor er kunsten i vores digitale tidsalder vigtigere end nogensinde før. Uden tid og mulighed til fordybelse kortslutter den menneskelige hjerne – og hvem er egentlig tjent med det? Jeg tror på kunstens og kulturens dannende potentiale og til tider blomstrer kunsten samtidig med nationens politiske kraftudfoldelse. Jeg ser gerne, at denne kraftudfoldelse kommer nu.

Af Gorm Flagstad, redaktør

Kvinder i kunsten!

Det er en kendsgerning, at kvinder har været diskrimineret i mange år udi billedkunsten. Tidligere kunne kvinderne ikke blive optaget på Det Kongelige Kunstakademi – og det kvinder før måtte male var blomsterbilleder uden symbolbetydning. Men i dag kan kvinder male, tegne etc. som de vil og kan! Er den kunst som kvinderne i dag så skaber af sådan en kvalitet, at den bør udstilles på statsanerkendte kunstmuseer? Eller er der gået for meget strikkeklub i den? Overfladisk set kan meget kvindekunst i dag ligne sider fra en poesibog, men uskylden er kun tilsyneladende. At skabe indholdsrig seværdigt kunst er ikke nogen let opgave; men uden udfordringer vil al kunst jo ende som i en sæbeopera – og det kan eftertiden ikke være tjent med.
Heldigvis kan man i dag se flere anerkendte kunstgallerier give plads til kvinder. Og Horsens Kunstmuseum er det museum, som udstiller flest værker udført af kvinder. Og det er en helt bevidst strategi fra museets side, da kvinderne i forhold til mændene i dag er de mest progressive, som man også ser det inden for litteraturen.

Af Gorm Thor Flagstad, redaktør

Skil dig ud fra mængden

Som billedkunstner kan det være fristende at forsøge at favne så mange som muligt med ens kunst. Der skal jo gerne kunder i butikken, da også en kunstner skal have smør på brødet og ikke kun salt.

Men det er omsonst at forsøge at ramme alle. Thi så rammer man ingen. En sand kunstner er ikke til fals.

Enhver seriøs billedkunstner har en målgruppe. Det kan være ganske få, der køber ens værker, men de er til gengæld ambassadør for en. Disse ambassadører vil naturligvis fortælle alle i deres omgangskreds, hvor god en kunstner pågældende er.  Gradvis vil der komme nye kunder i billedbutikken. Og en skønne dag bliver der måske ligefrem tale om, at man kan få højtbelagt smørrebrød – i hvert fald én gang om ugen.

Netop som billedkunstner er det vigtigt, at man ikke laver det, som mængden gør. En kunstner skal have sin helt egen stil – og gerne lave noget, som ikke er set før.

I dag er der utrolig mange billedkunstner og de fleste har meget svært ved at positionere sig på et marked med så mange aktører.

Som billedkunstner handler det om at turde tage nogle valg og udfordre markedet og lave noget, som netop gør ens kunst til noget særligt. Og kommunikation er vigtigt.  I tidens løb har jeg talt med og skrevet om mange ukendte kunstnere. De har fået chancen for at komme ud til et bredt publikum via ART VUE. Men det kræver en ihærdig indsats og seriøse markedsføring fra kunstnerens side – og der er en meget hård konkurrence mellem billedkunstnere. Det kan man kan opleve på de forskellige kunstmesser. Kunstmesser hvor den enkelte kunstner selv står for det hele. Flere og flere gallerier har det også svært – nogle drejer nøglen om – og andre vil kun repræsentere de kunstnere, som de ved, at de kan sælge værker af.

Kunstmuseer er heller ligefrem vilde med at tage nye ukendte ind. Nogle billedkunstnere forsøger at sælge værker via net-auktioner – ofte til meget lave beløb. Og i dag er der mange kunstforeninger, som ikke garantere køb af værker.

Men som sagt, er du billedkunstner så skil dig ud fra mængden, hvis du vil have succes. Men det at være en ukendt maler er bestemt ikke nogen guldgruppe. En sand kunstner kan bare ikke lade være med at skabe – og det er det, som driver en til dag efter dag at fatte pensler, farver og kæmpe med det hvide lærred.

Vi lever i et nyttesamfund – alt skal kunne betale sig. Den enkelte har nok i sig selv – ånd og kunst kan da godt undværes, synes mange at sige. Et trist udsagn, som viser tidsånden af i dag.

AF Gorm Thor Flagstad
Redaktør

Kunst er for os alle sammen

Vi har i dag som aldrig før behov for en progressiv kulturdebat. Konstruktiv uenighed betragter jeg som dynamisk og frugtbar. Og lad os nu være fremsynet – også når det gælder at værdsætte kunst, kultur og dannelse.

Kunst er for os alle sammen. Men i et nyttesamfund, som det danske, ender kulturdebatten desværre alt for ofte i åndløse blindgyder om penge – det elitære vs. folkelige, men det, der er væsentligt, er, hvad vil vi med kulturen og kunsten? Continue Reading

Lyset er glædens energi!

Lad os være fremsynet – også når det gælder at værdsætte kunst, kultur og dannelse. Kunst er også fællesskab.

Vi har i dag som aldrig før behov for en progressiv kulturdebat. Det er vigtigt i et demokrati, at vi alle taler frit, uanset hvad vi beskæftiger os med, og altid bevarer den gode debattone. Konstruktiv uenighed betragter jeg som dynamisk og frugtbar.

Kunst er for os alle sammen. I et nyttesamfund ender kulturdebatten desværre alt for ofte i åndløse blindgyder om penge – det elitære og folkelige, men det der er væsentligt er, hvad vil vi med kulturen og kunsten? Continue Reading

Kultur er også velfærd!

Kunst – kultur – dannelse er der ikke stemmer i. Derfor er det heller ikke på den politiske agenda. Tværtimod er der dem, der mener, at man kan spare herpå. Besparelser er åbenbart den almindelig politiske agenda. De senere år har kulturinstitutionerne  skulle spare hvert år 2 %- Men hvis vi som menneske vil overleve den digitale verden med en lind strøm af elektronisk flimmer, må vi lære stilheden, eftertænksomheden og den åndelige fordybelse at kende. Vi skal forstå dybderne i tavsheden – og her har billedkunsten en vigtig mission.
Det bliver nu interessant at se om den nye røde regering vil fortsætte besparelserne – eller vil de blive rullet tilbage?

Kunst, kultur og dannelse er ikke den ekstra flødeskum på velfærdsstaten som nogen mener; men tværtimod den sammenhængskraft og fælles identitet, som skaber vores samfund.

Kulturen skal ikke være for de få, men skal ud til alle. Lad os nu gøre op med nyttesamfundstanken og lade kreativitet blomstre. Kultur er også velfærd.

Billedkunst kan være spændende, udfordrende og horisontudvidende – og hvad vil være bedre end at besøge et kunstgalleri og et kunstmuseum her i sommerferien?

Af Gorm Thor Flagstad, redaktør

Tiden er tumultarisk.

Indenfor billedkunsten er den herskende isme zapisme. Der er ingen tid til fordybelse. De fleste kunstnere er sig selv nok. Alt står i selfies tegn. Hvad skal det føre til? Vil der komme en ny generation af kunstnere, som vil sætte en kulturliberal dagsorden, eller? Og vil folk i øvrigt kunsten i vor tid, hvor alt drejer sig om vækst og nytte er det fremherskende ord?
I billedkunsten skal der være plads til undren og nuancering – fordybelse og eftertanke. Ellers bliver værkerne blot tomme dekorationer, som ender på lossepladsen sammen med alt det andet indbo, som ikke er trend.

Gives der kunstnerne ordentlige arbejdsforhold og indtjening?

Forskningsprojektet Billedkunstens Økonomiske Rum, ledet af professor Trine Bille fra Copenhagen Business School, har netop offentliggjort to rapporter, der dels beskriver billedkunstneres arbejds- og levevilkår og dels kortlægger kunstmarkedet.
Markedet for billedkunst er vokset de seneste 20 år. Derimod er billedkunstneres dårlige arbejds- og indtægtsvilkår ikke forbedret.
Gennemsnitsindkomsten for billedkunstnere i alle aldre er 242.000 kr. Under halvdelen af denne indkomst kommer fra arbejde med kunst. Resten kommer hovedsageligt fra lønarbejde, der ikke er direkte relateret til det kunstneriske virke.
De få kunstnere, der tjener meget, trækker gennemsnittet betydeligt op. Halvdelen af kunstnerne i undersøgelsen tjener under 200.000 kr. Og hele 17 procent af kunstnerne har en indkomst på under 100.000 kr. Fattigdomsgrænsen i Danmark 2018 er 117.000 kr. efter skat.
Tallene viser, at den allerfattigste gruppe består af kunstnere, der er dimitteret fra et af de tre kunstakademier de seneste 15 år.
Statsanerkendte og offentligt støttede kunstmuseer, betaler i mange tilfælde ikke honorarer (eller kun yderst beskedne beløb) til de kunstnere, der udstiller. Der er penge til administrationen, til vagter, rengøring etc. – men altså ikke til kunstnerne, der er på plakaten. Og hvordan skal en kunstner overleve uden penge?

Det er fundamentalt, at kunstneren ikke opholder sig i et elfenbenstårn; men viser åbenhed og markerer sig i den offentlige debat og spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet.

Tiden er tumultarisk, og vi lever i en fattig tid, hvad ånd, kunst, kultur og dannelse angår. Kan det fortsætte sådan – eller vil der komme et oprør – et oprør der kræver, at tiden er kommet til fordybelse og eftertanke?

Gorm Thor Flagstad, redaktør

Kunst gør din hverdag til noget særligt!

Der er mange dygtige kunstnere i vort land. De ved, at hårdt arbejde er eneste vej frem; thi teknikken skal mestres.

Det er bestemt ikke alle beskåret at blive billedkunstner, forfatter, musiker eller sanger. Har man ikke et talent, kan nok så mange kurser ikke gøre noget herved. Og har man et talent, men ikke sørger for, at det bliver udviklet ved daglig træning etc., så bliver man aldrig en stor kunstner på sit felt.

Der er ikke noget bedre, end mennesker beskæftiger sig med det kreative og sanselige. Det giver udøveren indhold i livet. Ikke alt, der produceres, er lige godt, men det at blive afhængig af at skabe værker er det fundamentale. Men den enkelte udøver skal naturligvis finde sit niveau – og erkende dette og have det godt dermed.

Mange talentløse dilettanter har meget glæde af at udfolde sig med det at male, og det skal de endelig blive ved med. Det betyder ikke, at de absolut skal belemre andre med fremvisning af deres hæmningsløse mangel på teknisk kunnen.

Mange behersker teknikken, men det de laver kan alligevel ikke betegnes som kunst, da der ikke er noget indhold – ingen fortælling.

Et værk skal få beskueren til at reflektere over, hvordan man forholder sig til livet og døden. I billedkunsten er der dualisme –  og det er dét, som gør et maleri så fascinerende. Når det er tilfældet, gør kunst hverdagen til noget særligt.

Der er nogle som ligefrem er angst for ordet kvalitet, når det omhandler kunst.

Tidsånden indikerer småborgerlig indskrænket livsanskuelse, som heldigvis de kulturliberale gør indsigelse imod.

Angsten udmønter sig i, at det elitære ej er folkeligt. Eliten er højt hævet over folket. Utroligt, at der er nogle, som kan mene det.

Vi kan bestemt ikke undvære eliten, da netop eliten er med til, der opstår en bredde, som det kendes fra sportens verden.

Når det drejer sig om kunst, skal vi naturligvis altid stræbe efter det bedste. Kvalitet fremfor kvantitet.

Af Gorm Thor Flagstad, redaktør

Den ægte kunst

Der findes to slags gallerister – den som kun tænker i penge og den der tænker på formidling af god kunst.

At eje og drive et galleri er bestemt ikke altid en guldgrube. Der skal betales husleje, løn til ansatte, skatter og afgifter – og hertil kommer posten til pr og afkast til kunstnerne.

Konkurrencen på markedet i dag er stor efter, at internettet har holdt sit indtog. Hertil kommer, at nogle kunstnere også har et såkaldt stalddørssalg.

Før finanskrisen i 2008 kom malerier og andre kunstværker op i et voldsomt prisleje, som må betegnes for at være helt urealistisk. Flere gallerier måtte dreje nøglen om, da krisen slog for alvor igennem – og unge totalt ukendte kunstnere gik i glemslen.

Mange har fået den falske forestilling, at det at være udøvende billedkunstner er noget, der giver klingende mønt en masse. Det er kun meget få udøvende kunstnere, som kan leve af at skabe værker. Mange underviser og andre er på understøttelse.

At være i stald hos en galleriejer har også sine omkostninger. Især hvis galleriejeren kun tænker på omsætning og penge. Har kunstneren succes med en slags billeder, så kræver galleriejeren, at kunstneren fortsætter ad det spor. Den fri vilje tages fra kunstneren. Og værkerne ender som tomgangskunst. Har man set et værk, så har man set dem alle.

Heldigvis findes der gallerier, hvor kunstneren kan bolter sig og dermed udvikle sig – og her opstår den ægte kunst. Herligt når der er et samspil mellem galleristen og kunstneren.

Det er ikke alle beskåret at få mulighed for at udstille på et galleri. Og derfor opretter de deres eget galleri for eksempel i privatboligen – nogle viser her kun deres egen kunst. Mens nogle er indstillet på, at andre også kan udstille i galleriet.

Markedsføring er en af de største poster ved en fernisering. At udgive et kunstkatalog er dyrt – ikke kun til trykning, men også til fotos af værkerne og honorar til en tekstforfatter. En forfatter, som ofte er en kendt kunstskribent.

Hertil kommer bespisning af pressen – udsendelse af trykte invitationer – med mere. Og så selve ferniseringen. Måske skal der hér være særlig underholdning for at trække flere til, end selve de udstillede værker forventes at kunne.

Om de nuværende gallerier vil overleve, kan kun fremtiden vise. Men de gallerier, som viser kvalitet fremfor kvantitet, har efter min overbevisning en fremtid. Kunst på samlebånd derimod ikke.

Af Gorm Thor Flagstad, redaktør

Billedkunst
Forskellen mellem amatør og professionel

Man ser det straks her er der en kunstner, som kan sit håndværk og er i stand til at give beskueren en oplevelse.
Modsat amatøren, der laver noget håbløst, som kun kan have interesse for den allernærmeste vennekreds. Continue Reading

Kunsten er vigtigere end nogensinde før!

Kunstens historie er også menneskets historie. Kunsten åbner vore øjne både for det gode og det dårlige.
Kunsten lader sig hverken veje eller måle; men kan skænke mennesket store glæder, varige værdier og uforglemmelige oplevelser.

Continue Reading

Kunst handler om relationer

Der er intet sigende kunst – og så er der kunst, der giver beskueren mulighed for at tænke over tilværelsen – fortolke det sete.
I dag bliver det enkelte individ konstant fodret med svimlende mængder af information. Hastigheden er høj – ofte er fakta lav. Fake news florer over alt i mediebilledet.

Friheden bliver mindre og mindre. Angsten for terror fylder forholdsvis meget. Overvågningssamfundet er en realitet – og nu er det blevet digitalt.
Det befriende ved god kunst er, at den ikke operer med en facitliste. Beskueren må selv tage stilling. Kunst betyder noget for menneskers almindelige liv. Der er en bro mellem det materialistisk og det åndelige. Her skal der helst være en balance, men i dag er det ikke tilfældet. Der er opstået en fundamentalistisk tro på, det kun er materielvækst, som dur. Når der kun tænkes på penge og profit og nyttesyn, skal det gå åndeligt galt.
I dag er der brug for en mental revolution. Mange mennesker er fordomsfulde og her skal kunsten hjælpe til med, at man bliver aktive deltagere i eget liv i stede for at agere efter fordomme og indgroede vaner. Jeg tror på, at kunst kan være et værn mod angst, depression, fordomme, myter og ensomhed – der er stærkt voksende i vor materialistiske verden, hvor alt handler om vækst – vækst for enhver pris.

Den moderne kunst er i stand til at sætte fokus på eksistentiel tankegang. Kunst handler om relationer og er relevant for at finde ind til sig selv.
Materialistisk griskhed skaber misundelse – hvorfor det er fundamentalt, at menneskeheden her i den vestlige del af verden sætter fokus på et åndeligt aspekt.

Kunsten er ikke overflødig, der bare kan spares væk. Kunst er livsvigtigt. Hvis kunsten svigtes af de bevilgende myndigheder, bliver vort land fattigere.

Billedkunsten kan skærpe vores blik på verden!

Uden kunst og ånd bliver vi for alvor fattige.

Gorm Thor Flagstad, redaktør

ÅNDSAMØBER

Kunst er svær at gøre til en god forretning. Det gælder især den mest kvalitetsfyldte kunst med dybde. Den kunst nogen ynder at benævne elitær. Som i nogle kredse er et skældsord.

At lefle for laveste fællesnævner kommer der ikke noget positivt ud af. Lad fordybelse og eftertænksomhed blive noget grundlæggende i vor hverdag.

Continue Reading

KUNST GIVER LIVET MENING!

For mig må kunst godt have kant. Jeg er af den opfattelse, at kunsten spiller en særlig rolle i samfundet, da den kan rejse de der irriterende spørgsmål, der er med til at flytte os og gøre os mere kritiske. Continue Reading

Om kunstanmeldere

At læse kunstanmeldelser kan være en blandet fornøjelse. Der findes gode konstruktive anmeldelser, hvor læseren og den der har lavet kunstværket får noget brugbart ud af at læse en anmeldelse. Kritik er sund, men den må være virkelighedstro og saglig, hvis den skal gøre nogen gavn.

Enhver kan i dag kalde sig kunstner. Men det er egentlig kun få, der er kunstner. Der findes mange dygtige håndværkere som laver sofabilleder og anden form for dekorationer.  Kunsten kan rejse de irriterende spørgsmål, der er med til at flytte os og gøre os mere kritiske. Det er kunstens opgave at reflektere over, om der gives et andet syn på verden end det, som videnskaben giver. Kunst er også samfundskritik – og for mig er det fundamentalt, at kunsten forholder sig kritisk til vores teknologi- og videnskabsfikserede verden. Hvad er så en god anmeldelse af kunst? Det er, at anmelderen kan abstrahere fra egen smag og er sensibel over for mange forskellige typer af kunst frem for at have lagt sig fast på bestemte retninger som de eneste rigtige. Anmelderen skal komme med en konkret beskrivelse og ikke efterplapre kunstnerens/galleriets pressemeddelelse, men derimod være i stand til selv at sanse og tænke – er der noget plus i værket – eller? En oprigtig anmelder er ikke bange for at fælde en hård dom over ligegyldigt kunst, men pågældende skal naturligvis og kunne lade sig begejstre over stor kunst og give udtryk for dette. Anmelderen skal således være i stand til at fælde sin egen dom uafhængigt af, hvad der er oppe i tiden. Og så skal anmelderen gøre sig klart, hvem modtagergruppen er. Et højt lixtal befordrer ikke læselysten hos folk, som ikke er uddannet kunsthistoriker. Derimod en velskrevet anmeldelse, der får læseren til at danne egne billeder i hovedet er et must. Det er ikke kunstneren, der bestemmer om et værk er godt. Det er der mange eksempler på i kunsthistorien. Det er de professionelle beskuere, som kunsthistorikerne, kuratorerne, kunstanmelderne, kunstsamlerne og ikke mindst kunstmuseerne, der bestemmer. Vi må aldrig komme dertil, at en kunstner eller et galleri kan købe sig til en god anmeldelse. At rose et dårligt værk er en hån mod den gode kvalitative kunst. At være anmelder af kunst er således et seriøst hverv, der kræver stor og alsidig indsigt.

Af Gorm Thor Flagstad

Om kunstanmeldelse

I fortsættelse af Lederen i Art Vue 14. juni 2016 har jeg gjort mig nogle tanker/holdninger om det at anmelde billedkunst. Anmeldere kan i bedste fald have en kunsthistorisk baggrund og med stor iver kaste sig over det store udbud af udstillere i mange tænkelige ”kunstudtryk”. Men som Lederen i Art Vue også påtaler er det selv for disse forstandige meget forskellige kunstanmeldere ikke muligt at skille fårene fra bukkene. Man søger på nettet om, hvad der tidligere er nedfældet om den pågældende kunstner og meget få tør fravige det tidligere skrevne og bruger så ”venstrehånd” til den vurdering uden selv at skulle tage stilling. Altså får vi en glasklokke rundt om en kreds af billedkunstnere som det er så godt som umuligt at bryde ind i. Det, der så sker fremadrettet, er, det forrykte som anmelder ”1” gør af skader ”Kunst er en smagssag” – og de gode læsere af anmeldelsen påduttes en mening fra disse kunstforstandige.

I Politiken 5. juni 2016 var der under Galleri 2 grafiske særtryk af to af vores kendte kunstnere udbudt til salg ”uden titel”, det ene figurativt det andet uden figuration – altså to tilfælde ud af utallige, hvor man må sluttet at billedkunstnerne ikke vil noget med deres værker – eller er det et udslag af overmod – ”folk køber sku alligevel” – og det skal helst ikke ulejlige folks tankevirksomhed. Jeg er jo anerkendt ” engang for alle og der er penge i skidtet!!”

Tilbage til anmelderen, som er den, der får disse kunstner ind i varmen for altid. Kuratorernes, galleristerne og kloge folk på universiteterne kan slappe af! – og skulle der blandt dem være tvivl om det er kunst eller dekoration, holder de klogelig deres mund, man skulle jo nødigt blive udskældt som uvidende og uden for det gode selskab.

Gallerierne kan jo købe plads i dagspressen med en spalte – en hel side og så er det altså kunstnere, der indkøbes på parnasset.

Af Bjarne Ohn

Kunst er berigende

Mange danskere anlægger i dag et nyttesyn på alt. Deres slogan er ”Lad falde hvad ej kan st唝. Det ekstraordinære og herunder det kunstneriske er unødvendigt pjat. Pjat, der ikke er værd at ofre tid på – og slet ikke offentlige midler. Continue Reading

Om billedkunst!

Billedkunstnerens virkemidler på det hvide lærred er former, farver, linjer og flader der lyser op. Alt er illusion som nogle kunstnere slipper bedre fra end andre.

Kunst kan også være meditativ, der viser, at kunsten virkelig kan rykke og skabe kontakt med noget dybere i os.

Billedkunsten er en væsentlig side af tilværelsen, der ville være uendeligt fattigere uden. Kunsten kan således i kraft af menneskets trang og evne til at søge ud over det kendte virke med til at udvide vor erkendelsesverden og vise os nye muligheder, hvis vi ellers har sind og modtagelighed dertil.

Det er muligt for beskueren at fabulere over kunstværker af kvalitet og det er derfor en hån mod den gode kunst at rose det dårlige kunstværk.

Kunst skal ses med et åbent sind – men som alt andet her i livet er det vigtigt at forholde sig konstruktiv kritisk. Fordi noget udgiver sig for at være kunst kan det godt være ”Kejserens nye klæder.”

Af Gorm Flagstad
Redaktør

Zapisme er dagens isme

Kunst spiller en fundamental rolle både i nuet og i historisk perspektiv.

Continue Reading

Abstrakt kunst er kommet for at blive

Den vanskeligste af alle discipliner inden for malerkunsten er at male abstrakte værker.

At lave et abstrakt maleri kræver, at man har en musiskåre, rytme og et farvegen. Det er ikke alle beskåret at have alle tre ting. Det er kun meget få mennesker, der har et kreativt farvegen. Hertil kommer, at kunstneren skal kunne beherske at komponere et værk. Og det er der også kun få, som kaster sig ud i det abstrakte, der formår. Continue Reading

Dårligt nyt for kulturområdet

Finansloven for 2016 vil ramme kunst- og kulturområdet hårdt.

Det betyder samlet set, at der fremover vil være en milliard kroner mindre til kulturlivet.

Continue Reading