LEDER

Tiden er tumultarisk.

Indenfor billedkunsten er den herskende isme zapisme. Der er ingen tid til fordybelse. De fleste kunstnere er sig selv nok. Alt står i selfies tegn. Hvad skal det føre til? Vil der komme en ny generation af kunstnere, som vil sætte en kulturliberal dagsorden, eller? Og vil folk i øvrigt kunsten i vor tid, hvor alt drejer sig om vækst og nytte er det fremherskende ord?
I billedkunsten skal der være plads til undren og nuancering – fordybelse og eftertanke. Ellers bliver værkerne blot tomme dekorationer, som ender på lossepladsen sammen med alt det andet indbo, som ikke er trend.

Gives der kunstnerne ordentlige arbejdsforhold og indtjening?

Forskningsprojektet Billedkunstens Økonomiske Rum, ledet af professor Trine Bille fra Copenhagen Business School, har netop offentliggjort to rapporter, der dels beskriver billedkunstneres arbejds- og levevilkår og dels kortlægger kunstmarkedet.
Markedet for billedkunst er vokset de seneste 20 år. Derimod er billedkunstneres dårlige arbejds- og indtægtsvilkår ikke forbedret.
Gennemsnitsindkomsten for billedkunstnere i alle aldre er 242.000 kr. Under halvdelen af denne indkomst kommer fra arbejde med kunst. Resten kommer hovedsageligt fra lønarbejde, der ikke er direkte relateret til det kunstneriske virke.
De få kunstnere, der tjener meget, trækker gennemsnittet betydeligt op. Halvdelen af kunstnerne i undersøgelsen tjener under 200.000 kr. Og hele 17 procent af kunstnerne har en indkomst på under 100.000 kr. Fattigdomsgrænsen i Danmark 2018 er 117.000 kr. efter skat.
Tallene viser, at den allerfattigste gruppe består af kunstnere, der er dimitteret fra et af de tre kunstakademier de seneste 15 år.
Statsanerkendte og offentligt støttede kunstmuseer, betaler i mange tilfælde ikke honorarer (eller kun yderst beskedne beløb) til de kunstnere, der udstiller. Der er penge til administrationen, til vagter, rengøring etc. – men altså ikke til kunstnerne, der er på plakaten. Og hvordan skal en kunstner overleve uden penge?

Det er fundamentalt, at kunstneren ikke opholder sig i et elfenbenstårn; men viser åbenhed og markerer sig i den offentlige debat og spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet.

Tiden er tumultarisk, og vi lever i en fattig tid, hvad ånd, kunst, kultur og dannelse angår. Kan det fortsætte sådan – eller vil der komme et oprør – et oprør der kræver, at tiden er kommet til fordybelse og eftertanke?

Gorm Thor Flagstad, redaktør

 

 

Kunst gør din hverdag til noget særligt!

Der er mange dygtige kunstnere i vort land. De ved, at hårdt arbejde er eneste vej frem; thi teknikken skal mestres.

Det er bestemt ikke alle beskåret at blive billedkunstner, forfatter, musiker eller sanger. Har man ikke et talent, kan nok så mange kurser ikke gøre noget herved. Og har man et talent, men ikke sørger for, at det bliver udviklet ved daglig træning etc., så bliver man aldrig en stor kunstner på sit felt.

Der er ikke noget bedre, end mennesker beskæftiger sig med det kreative og sanselige. Det giver udøveren indhold i livet. Ikke alt, der produceres, er lige godt, men det at blive afhængig af at skabe værker er det fundamentale. Men den enkelte udøver skal naturligvis finde sit niveau – og erkende dette og have det godt dermed.

Mange talentløse dilettanter har meget glæde af at udfolde sig med det at male, og det skal de endelig blive ved med. Det betyder ikke, at de absolut skal belemre andre med fremvisning af deres hæmningsløse mangel på teknisk kunnen.

Mange behersker teknikken, men det de laver kan alligevel ikke betegnes som kunst, da der ikke er noget indhold – ingen fortælling.

Et værk skal få beskueren til at reflektere over, hvordan man forholder sig til livet og døden. I billedkunsten er der dualisme –  og det er dét, som gør et maleri så fascinerende. Når det er tilfældet, gør kunst hverdagen til noget særligt.

Der er nogle som ligefrem er angst for ordet kvalitet, når det omhandler kunst.

Tidsånden indikerer småborgerlig indskrænket livsanskuelse, som heldigvis de kulturliberale gør indsigelse imod.

Angsten udmønter sig i, at det elitære ej er folkeligt. Eliten er højt hævet over folket. Utroligt, at der er nogle, som kan mene det.

Vi kan bestemt ikke undvære eliten, da netop eliten er med til, der opstår en bredde, som det kendes fra sportens verden.

Når det drejer sig om kunst, skal vi naturligvis altid stræbe efter det bedste. Kvalitet fremfor kvantitet.

Af Gorm Thor Flagstad, redaktør

 

 

 

 

Den ægte kunst

Der findes to slags gallerister – den som kun tænker i penge og den der tænker på formidling af god kunst.

At eje og drive et galleri er bestemt ikke altid en guldgrube. Der skal betales husleje, løn til ansatte, skatter og afgifter – og hertil kommer posten til pr og afkast til kunstnerne.

Konkurrencen på markedet i dag er stor efter, at internettet har holdt sit indtog. Hertil kommer, at nogle kunstnere også har et såkaldt stalddørssalg.

Før finanskrisen i 2008 kom malerier og andre kunstværker op i et voldsomt prisleje, som må betegnes for at være helt urealistisk. Flere gallerier måtte dreje nøglen om, da krisen slog for alvor igennem – og unge totalt ukendte kunstnere gik i glemslen.

Mange har fået den falske forestilling, at det at være udøvende billedkunstner er noget, der giver klingende mønt en masse. Det er kun meget få udøvende kunstnere, som kan leve af at skabe værker. Mange underviser og andre er på understøttelse.

At være i stald hos en galleriejer har også sine omkostninger. Især hvis galleriejeren kun tænker på omsætning og penge. Har kunstneren succes med en slags billeder, så kræver galleriejeren, at kunstneren fortsætter ad det spor. Den fri vilje tages fra kunstneren. Og værkerne ender som tomgangskunst. Har man set et værk, så har man set dem alle.

Heldigvis findes der gallerier, hvor kunstneren kan bolter sig og dermed udvikle sig – og her opstår den ægte kunst. Herligt når der er et samspil mellem galleristen og kunstneren.

Det er ikke alle beskåret at få mulighed for at udstille på et galleri. Og derfor opretter de deres eget galleri for eksempel i privatboligen – nogle viser her kun deres egen kunst. Mens nogle er indstillet på, at andre også kan udstille i galleriet.

Markedsføring er en af de største poster ved en fernisering. At udgive et kunstkatalog er dyrt – ikke kun til trykning, men også til fotos af værkerne og honorar til en tekstforfatter. En forfatter, som ofte er en kendt kunstskribent.

Hertil kommer bespisning af pressen – udsendelse af trykte invitationer – med mere. Og så selve ferniseringen. Måske skal der hér være særlig underholdning for at trække flere til, end selve de udstillede værker forventes at kunne.

Om de nuværende gallerier vil overleve, kan kun fremtiden vise. Men de gallerier, som viser kvalitet fremfor kvantitet, har efter min overbevisning en fremtid. Kunst på samlebånd derimod ikke.

Af Gorm Thor Flagstad, redaktør

Kunst handler om relationer

Der er intet sigende kunst – og så er der kunst, der giver beskueren mulighed for at tænke over tilværelsen – fortolke det sete.
I dag bliver det enkelte individ konstant fodret med svimlende mængder af information. Hastigheden er høj – ofte er fakta lav. Fake news florer over alt i mediebilledet.

Friheden bliver mindre og mindre. Angsten for terror fylder forholdsvis meget. Overvågningssamfundet er en realitet – og nu er det blevet digitalt.
Det befriende ved god kunst er, at den ikke operer med en facitliste. Beskueren må selv tage stilling. Kunst betyder noget for menneskers almindelige liv. Der er en bro mellem det materialistisk og det åndelige. Her skal der helst være en balance, men i dag er det ikke tilfældet. Der er opstået en fundamentalistisk tro på, det kun er materielvækst, som dur. Når der kun tænkes på penge og profit og nyttesyn, skal det gå åndeligt galt.
I dag er der brug for en mental revolution. Mange mennesker er fordomsfulde og her skal kunsten hjælpe til med, at man bliver aktive deltagere i eget liv i stede for at agere efter fordomme og indgroede vaner. Jeg tror på, at kunst kan være et værn mod angst, depression, fordomme, myter og ensomhed – der er stærkt voksende i vor materialistiske verden, hvor alt handler om vækst – vækst for enhver pris.

Den moderne kunst er i stand til at sætte fokus på eksistentiel tankegang. Kunst handler om relationer og er relevant for at finde ind til sig selv.
Materialistisk griskhed skaber misundelse – hvorfor det er fundamentalt, at menneskeheden her i den vestlige del af verden sætter fokus på et åndeligt aspekt.

Kunsten er ikke overflødig, der bare kan spares væk. Kunst er livsvigtigt. Hvis kunsten svigtes af de bevilgende myndigheder, bliver vort land fattigere.

Billedkunsten kan skærpe vores blik på verden!

Uden kunst og ånd bliver vi for alvor fattige.

Gorm Thor Flagstad, redaktør

 

ÅNDSAMØBER

Kunst er svær at gøre til en god forretning. Det gælder især den mest kvalitetsfyldte kunst med dybde. Den kunst nogen ynder at benævne elitær. Som i nogle kredse er et skældsord.

At lefle for laveste fællesnævner kommer der ikke noget positivt ud af. Lad fordybelse og eftertænksomhed blive noget grundlæggende i vor hverdag.

Continue Reading

Om kunstanmeldere

At læse kunstanmeldelser kan være en blandet fornøjelse. Der findes gode konstruktive anmeldelser, hvor læseren og den der har lavet kunstværket får noget brugbart ud af at læse en anmeldelse. Kritik er sund, men den må være virkelighedstro og saglig, hvis den skal gøre nogen gavn.

Enhver kan i dag kalde sig kunstner. Men det er egentlig kun få, der er kunstner. Der findes mange dygtige håndværkere som laver sofabilleder og anden form for dekorationer.  Kunsten kan rejse de irriterende spørgsmål, der er med til at flytte os og gøre os mere kritiske. Det er kunstens opgave at reflektere over, om der gives et andet syn på verden end det, som videnskaben giver. Kunst er også samfundskritik – og for mig er det fundamentalt, at kunsten forholder sig kritisk til vores teknologi- og videnskabsfikserede verden. Hvad er så en god anmeldelse af kunst? Det er, at anmelderen kan abstrahere fra egen smag og er sensibel over for mange forskellige typer af kunst frem for at have lagt sig fast på bestemte retninger som de eneste rigtige. Anmelderen skal komme med en konkret beskrivelse og ikke efterplapre kunstnerens/galleriets pressemeddelelse, men derimod være i stand til selv at sanse og tænke – er der noget plus i værket – eller? En oprigtig anmelder er ikke bange for at fælde en hård dom over ligegyldigt kunst, men pågældende skal naturligvis og kunne lade sig begejstre over stor kunst og give udtryk for dette. Anmelderen skal således være i stand til at fælde sin egen dom uafhængigt af, hvad der er oppe i tiden. Og så skal anmelderen gøre sig klart, hvem modtagergruppen er. Et højt lixtal befordrer ikke læselysten hos folk, som ikke er uddannet kunsthistoriker. Derimod en velskrevet anmeldelse, der får læseren til at danne egne billeder i hovedet er et must. Det er ikke kunstneren, der bestemmer om et værk er godt. Det er der mange eksempler på i kunsthistorien. Det er de professionelle beskuere, som kunsthistorikerne, kuratorerne, kunstanmelderne, kunstsamlerne og ikke mindst kunstmuseerne, der bestemmer. Vi må aldrig komme dertil, at en kunstner eller et galleri kan købe sig til en god anmeldelse. At rose et dårligt værk er en hån mod den gode kvalitative kunst. At være anmelder af kunst er således et seriøst hverv, der kræver stor og alsidig indsigt.

Af Gorm Thor Flagstad

 

Om kunstanmeldelse

I fortsættelse af Lederen i Art Vue 14. juni 2016 har jeg gjort mig nogle tanker/holdninger om det at anmelde billedkunst. Anmeldere kan i bedste fald have en kunsthistorisk baggrund og med stor iver kaste sig over det store udbud af udstillere i mange tænkelige ”kunstudtryk”. Men som Lederen i Art Vue også påtaler er det selv for disse forstandige meget forskellige kunstanmeldere ikke muligt at skille fårene fra bukkene. Man søger på nettet om, hvad der tidligere er nedfældet om den pågældende kunstner og meget få tør fravige det tidligere skrevne og bruger så ”venstrehånd” til den vurdering uden selv at skulle tage stilling. Altså får vi en glasklokke rundt om en kreds af billedkunstnere som det er så godt som umuligt at bryde ind i. Det, der så sker fremadrettet, er, det forrykte som anmelder ”1” gør af skader ”Kunst er en smagssag” – og de gode læsere af anmeldelsen påduttes en mening fra disse kunstforstandige.

I Politiken 5. juni 2016 var der under Galleri 2 grafiske særtryk af to af vores kendte kunstnere udbudt til salg ”uden titel”, det ene figurativt det andet uden figuration – altså to tilfælde ud af utallige, hvor man må sluttet at billedkunstnerne ikke vil noget med deres værker – eller er det et udslag af overmod – ”folk køber sku alligevel” – og det skal helst ikke ulejlige folks tankevirksomhed. Jeg er jo anerkendt ” engang for alle og der er penge i skidtet!!”

Tilbage til anmelderen, som er den, der får disse kunstner ind i varmen for altid. Kuratorernes, galleristerne og kloge folk på universiteterne kan slappe af! – og skulle der blandt dem være tvivl om det er kunst eller dekoration, holder de klogelig deres mund, man skulle jo nødigt blive udskældt som uvidende og uden for det gode selskab.

Gallerierne kan jo købe plads i dagspressen med en spalte – en hel side og så er det altså kunstnere, der indkøbes på parnasset.

Af Bjarne Ohn

Kunst er berigende

Mange danskere anlægger i dag et nyttesyn på alt. Deres slogan er ”Lad falde hvad ej kan st唝. Det ekstraordinære og herunder det kunstneriske er unødvendigt pjat. Pjat, der ikke er værd at ofre tid på – og slet ikke offentlige midler. Continue Reading

Om billedkunst!

Billedkunstnerens virkemidler på det hvide lærred er former, farver, linjer og flader der lyser op. Alt er illusion som nogle kunstnere slipper bedre fra end andre.

Kunst kan også være meditativ, der viser, at kunsten virkelig kan rykke og skabe kontakt med noget dybere i os.

Billedkunsten er en væsentlig side af tilværelsen, der ville være uendeligt fattigere uden. Kunsten kan således i kraft af menneskets trang og evne til at søge ud over det kendte virke med til at udvide vor erkendelsesverden og vise os nye muligheder, hvis vi ellers har sind og modtagelighed dertil.

Det er muligt for beskueren at fabulere over kunstværker af kvalitet og det er derfor en hån mod den gode kunst at rose det dårlige kunstværk.

Kunst skal ses med et åbent sind – men som alt andet her i livet er det vigtigt at forholde sig konstruktiv kritisk. Fordi noget udgiver sig for at være kunst kan det godt være ”Kejserens nye klæder.”

Af Gorm Flagstad
Redaktør

Abstrakt kunst er kommet for at blive

Den vanskeligste af alle discipliner inden for malerkunsten er at male abstrakte værker.

At lave et abstrakt maleri kræver, at man har en musiskåre, rytme og et farvegen. Det er ikke alle beskåret at have alle tre ting. Det er kun meget få mennesker, der har et kreativt farvegen. Hertil kommer, at kunstneren skal kunne beherske at komponere et værk. Og det er der også kun få, som kaster sig ud i det abstrakte, der formår. Continue Reading

Kunst sætter spørgsmåltegn

Intet er så vidunderligt som kunstværker, man bliver kompromisløst indfanget af efter første syn. Kunst skaber debat og sætter spørgsmålstegn ved den måde vi lever på. En åbne konstruktive debat kan bringe os videre, og det er vigtigt der levnes plads hertil. Kunst er ikke en eksakt videnskab, og der eksisterer ingen facitliste – ingen har ret. Smag og behag er individuel. Continue Reading

Uden nerve og nærvær dør værket!

Ethvert kunstværk rummer en oplevelse, og det er kunstens væsen at bryde facaden. Man skal ikke være bange for det naive og minimale, thi den umiddelbare glæde ved at se farver som i barndommens sorgløshed har også noget æstetisk og smagfuldt over sig. Kunst må naturligvis godt gøre en glad og positiv. Kunsten har ingen geografiske grænser – billedsproget er internationalt. Netop det gode kunstværk inviterer til åben og fordomsfri dialog – og det er grunden til, at beskueren ikke kan slippe det. Desværre er der alt for mange, der i dag undervurdere kunstens betydning i dagliglivet. Kunst er livets spejl. Kunstens spejl er menneskets historie på godt og ondt. Det gode værk er, når man kan mærke, at kunstneren er en del af værket. Værket bliver visionært. Den gode kunst er tidløs og ingen kunstart formår som malerkunsten at berige den menneskelige tilværelse. Uden nerve og nærvær dør værket. Derimod gå tæt på værket – gå på afstand af værket. Knib øjnene let sammen, så du får fokus, og giv dig tid – god tid og du vil opleve, om der er nerve, ånd og sjæl – er der det, så er der tale om god kunst.

Gorm Flagstad
Redaktør

KUNST ER MED TIL AT SKABE DEBAT

Der er ikke noget nyt i, at langt den overvejede del af befolkningen ikke anser kunst for at have nogen betydning for os mennesker. Vi danskere har det i høj grad med at undervurdere kunstens betydning. Ja, der er sogar nogle, som mener, kunstnere skal man ikke støtte. Hvis de ikke kan leve af det de producere, så skal de heller ikke have offentlig midler. Kunst er ånd og ikke en økonomisk bæredygtig forretning! Kunst skal ikke bare pynte, men også påpege. For i kunstens verden er der rum til refleksion!

Smag og behag er individuel, men det er vigtigt, at kunst ses med et åbent sind. Kunst er med til at skabe debat. Kunst deler vandene og gør, at beskueren stopper op og reflektere over livet. Uden kunst og uden debat så bliver livet tomt og indholdsløst – vi har i dagens Danmark nok af åndsamøber.

Den begavede folkelighed opstår via kunsten og derfor er det så vigtigt, at man støtter kunsten. Hvad skulle man gøre uden fonde, der støtter kunsten? Der skal lyde en stor tak til disse fonde. Uden denne støtte fandtes, der i det offentlige rum ikke kunst i mange byer.

Gorm Flagstad
Redaktør