UDEN KATEGORI

Ramt af kunstbacillen

Værk af Michael Kvium.

Værk af Michael Kvium.

Kunstsamler og direktør for Bestseller Finn Poulsen åbnede den 19. udgave af Art Herning i Herning Kongrescenter. Med et glimt i øje fortalte han, at pas på kunst, da det kan blive en besættelse. Som ung startsteder han med at samle på kunst. Han advarede også imod at købe kunst fordi, man staser på at tjene penge. Man skal fordybe sig i kunst og følge en kunster ved at købe flere værker i tidens løb af pågældende for rigtigt at lære pågældende at kende.  ”Følg dit indre jeg, når du køber kunst”.  Der er ingen tvivl om, at Finn Poulsen er ramt af kunstbacillen og det kunne man også mærke er tilfældet for de mange hundrede, der deltog i åbningen. Det er Dansk Galleri Sammenslutning som står for Art Herning. Og man fornemmede i forbindelse med åbningen, at der er en forsigtig optimisme i branchen om, at det begynder at gå i den rigtige retning med salg af kunst. Der var stilstand under den økonomiske krise og mange gallerier måtte lukke, men i dag kommer der nye gallerier til. Gallery Hjorth fra Horsens er et eksempel på et nyt galleri, der ikke er bange for at gå nye veje.

Continue Reading

Kvinder skal ikke favoriseres, når det gælder kunst!

Fredag den 5. juni 2015 er det 100 år siden, at kvinderne i Danmark fik stemme- og valgret – en stor sejr for demokratiet. Men der skulle gå mange år herefter før kvinderne blev accepteret på lige fod med mændene inden for en lang række områder af samfundslivet. Og mange mener, at kvinderne stadig ikke har ligestilling, hvad angår ligeløn og accept af den kunst de kvindelige kunstnere frembringer. Sidstnævnte har foranlediget Akademiraadet ved hyrdebrev af 16. december 2014 til at opfordre statslige kunstmuseer til at gøre op med den underrepræsentation af kvindelige kunstnere, som i dag er dominerende på museerne. Det er en kendsgerning, at kvinder har været diskrimineret i kunsten. Tidligere kunne kvinderne ikke blive optaget på Det Kongelige Kunstakademi – og det kvinder før måtte male var blomsterbilleder uden symbol betydning. Men i dag kan kvinder male, tegne etc. som de vil og kan! Er den kunst som kvinderne i dag så skaber af sådan en kvalitet, at den bør udstilles på statsanerkendte kunstmuseer? At skabe seværdigt kunst er ikke nogen let opgave, men uden udfordringer vil al kunst jo ende som i en sæbeopera – og det kan eftertiden ikke være tjent med. Et af de kunstmuseer i Danmark, der har sat fokus på kvindekunst er Horsens Kunstmuseum. Jeg kan kun opfordre alle til at lægge vejen forbi det smukke lille kunstmuseum og beskue de mange værker, som man dér har af kvindelige kunstnere. At fremhæve den ene kunstner frem for den anden er nok ikke helt retfærdigt, men Nina Sten-Knudsen er en oplevelse for sig. Har man først set et værk af denne eminente kunster, kan man ikke slippe det igen. Smag og behag er naturligvis forskellig fra person til person – og helt udelukkes kan det vel ikke, at den eksisterende kunstmagtstruktur forstener, og derfor ser den kunstnerisk værdi er større hos et flertal af mandlige kunstnere end hos de kvindelige kunstnere. Men indkøb af kunst til kunstmuseerne må være ud fra kriteriet kunstnerisk talent og kvalitet frem for køn. Hvilken kvindelig kunstner vil bryde sig om, at man købte hendes værker, fordi hun er kvinde? Kunstpolitik skal ikke være socialpolitik – bliver det først tilfældet, går det ud over kvaliteten, og det kan ingen være tjent med.

Red.

 

At være kunstkritikker!

En professionel billedkunstkritikker har en stor viden om et værks tekniske opbygning som perspektiv, komposition, farver, symboler og den tid værket repræsenterer. Kritikeren har til opgave at analysere og fortolke kunstværket. Men man må gøre sig klart, at kritikeren aldrig kan analysere den følsomhed, hvormed værket er skabt af kunstneren. Kunst er et spejlbillede af den måde kunstneren ser og oplever tidsånden på godt og ondt. Overfortolkning kan kvæle ethvert værk. Kunst lader sig hverken veje eller måle, da det er noget ud over det almindelige – noget uden for gængse regler. Det er kunstens væsen, at den dybest set er uforklarlig. Kunst kan skabe glæde og uforglemmelige oplevelser; men dens inderste væsen er gådefuldt. Da man ikke kan sige, hvad kunst er, kan man heller ikke sige, hvorfor kunst er god eller dårlig. Smag og behag er individuel. Kunsten forandrer sig som tidsånden. Kunst er meget mere end teknisk færdighed. Kunsten er en mærkelig størrelse. Den møder os over alt – og vi ved alligevel ikke, hvor den er. Uden at have øjnene med os oplever vi ikke kunsten. Enhver der ser, tager stilling til det sete. Det kan være en bygning, en bro og et landskab. En synes måske det sete er smukt – en anden det er grimt. Det er kunstkritik. Kritik er sund, men den må være virkelighedstro og saglig, hvis den skal gøre nogen gavn. Jo mere en person ser på kunst, jo mere personen læser og lærer om kunst – des mere lærer pågældende ganske uvilkårligt, at skelne mellem det gode og det mindre gode. Kunsten åbner vore øjne! En professionel kunstkritikker er også en formidler af kunst og desværre er ikke alle kritikere lige gode til at formidle. Er nutidens kunstformidlere for selvoptaget? Sætter de deres egen person i centrum, når de anmelder for at promovere sig selv- eller? Bliver kunstkritikeren blot til en smagsdommer, der ikke er i stand til at holde egne holdninger og følelser udenfor, når pågældende fælder dom over et værk? Kunstkritikeren har magt – og kunst er en magt. Ingen kommer uden om den, da den former og præger os, uden at vi ved af det og hvad enten vi vil eller ej.

Mange magthavere har i tidens løb forgæves forsøgt at forbyde en bestemt art kunst – men til sidst vil åndsamøberne tabe til kunsten. Kunstens kilde vil rinde til evig tid.

Gorm Flagstad
Redaktør

NYTÅRSØNSKE

Rent åndeligt vil vi være på et nulpunkt, såfremt vi ikke har kunsten. Kunst handler om nærvær, markante holdninger, livets store spørgsmål og det bizarre i tilværelsen. Kunst fylder tilværelsen med mening.

Happy New Year!

Happy New Year!

Lad 2015 blive året, hvor fordummelse og åndssløvhed står i skyggen af fordybelse og eftertænksomhed.

GODT NYTÅR!

Red.

KUNSTKRITIK

Det værste, der kan hænde en billedkunstner, er, at kunstkritikeren roser pågældendes værk ved at sige: – ”hvor er det fint” – ”hvor er det nydeligt” – ” hvor er det pænt” – ”hvor er det kedeligt og intetsigende”!

Begær!

Begær!

Red.

 

Kunstforståelse

Billedkunstner Pia Jensen i gang med at skabe et nyt værk!

Billedkunstner Pia Jensen i gang med at skabe et nyt værk!

Informationsstrømmene er overvældende i vor tid. Aldrig før i historien er mennesket blevet bombarderet med så mange visuelle billeder. Vi møder billeder i aviser, blade, bøger, biografen og i TV. I det offentlige rum er der et væld af billeder. Langt de fleste billeder forstår beskueren umiddelbar – derimod når pågældende står over for det moderne maleri, er det noget andet. Vanskeligheden for at forstå maleriet skyldes ofte, at beskueren møder kunst med forringe forudsætninger. Jo flere kunstudstillinger man ser, jo mere indsigt får man. Og er det muligt at få en snak med kunstneren selv, er det at foretrække, men heldigvis findes der på ethvert kunstmuseum og i ethvert galleri personer, som meget gerne vil øse af deres viden. Hertil kommer artikler i kunstmagasiner – bøger etc. om emnet kunstforståelse. Og mange oplysningsforbund udbyder kurser i kunstforståelse.

Værk af Michael Kvium.

Værk af Michael Kvium.

Logik og sund fornuft er ikke elementer i kunsten, men derimod følelser. Billedkunst er et fællessprog for menneskeheden. Kunst skabes i tidsånden og skifter således fra generation til generation. Og det er dét, der er så fascinerende ved kunst.

Red.

Malaga er et besøg værd for alle kunstinteresserede

Der findes to kunstmuseer i Malaga, som man skal se, når man er på de kanter. Det er Carmen Thyssen Museet og Picasso Museet.

Baronesse Carmen Thyssen-Bornemisza er en meget kendt kunstsamler. Faktisk en af verdens mest kendte. Hun blev født i Barcelona og voksede op i en meget kunstinteresseret familie. Faren var selv en habil amatørmaler og en stor samler af Catalansk kunst. Hun blev i 1965 gift med den amerikanske kunstner Lex Barker. Han døde i 1973. I 1985 giftede hun sig med baron Hans Heinrich Thyssen-Bornemisza, som var forretningsmand og kunstsamler. Han døde i 2002. De to havde et fælles ønske om, at deres store kunstsamling skulle kunne ses af alle med interesse for kunst. I foråret 2004 åbnede i Madrid et museum med værker fra kunstsamlingen – og i marts måned 2011 åbnede i Malaga Carmen Thyssen Museet. Museet har til huse i et forhenværende palads. På museet får man den sammenhængende historie om romantikkens spanske malerkunst. De vigtigste genrer er repræsenteret – og går helt op til 1930´erne. Hvor Sorolla og Zuloga begynder at eksperimenterer med den såkaldte moderne kunst. Museet er virkelig et besøg værd – ofte er der særudstilling på øverste etage.

Kommunisten der blev verdensberømt kunstner

Når man er i Malaga skal man naturligvis også besøge Picassos fødehjem og Picasso-museet. I mange år var Picasso ikke velset i Spanien. Som kommunist var han med til at bekæmpe fascisterne under den Spanske borgerkrig. Han tog til Frankrig og levede i mange år i Paris. Da demokratiet kom til Spanien, var Picasso igen et efterspurgt navn. Og i dag møder man overalt i Malaga navnet Picasso – ja, selv en del af lufthaven er opkaldt efter verdens hidtil største kunstner. Picasso blev født den 25. oktober i 1881 i nummer 15 ved Plaza de la Mercel, og han nåede at skabe mere end 15.000 værker inden døden indtrådte i 1973. I fødehjemmet er der nogle få værker af kunstneren og på selve museet ca. 200 værker – der sker løbende udskiftning af værkerne. Og der forekommer også af og til gæsteudstillere. Selvsagt kan det varmt anbefales at se og opleve museet.

De to museer ligge i gåafstand fra hinanden og når man alligevel er ude at gå, kan man nyde Malaga centrum, som har det hele – både for øjet og maven.

Af red.

Portræt af kunstneren!

Portræt af en kunstner!

Portræt af en fiktiv kunstner!

Billedkunstnere er en blandet flok – med kvinder i overtal.
Kunstneren går ekstremt højt op i, at det pågældende skaber skal være vedkommende. Kunstneren gør sig tanker om de vilkår, den menneskelige eksistens bygger på. Herunder forholdet til universets uendelighed, Jordens ufattelige historie og vores egen uundgåelige dødelighed. For mange mennesker kan det være fristende at vælge den sikre vej for at undgå at snuble undervejs, men kunstneren ønsker ikke at misse muligheden for at opleve noget fantastisk. Kunstneren udfordrer sig selv hver dag – er parat til at begive sig ud på dybt vand. Kunstneren er selvsagt plaget af depression – har et vanskeligt følsomt sind – drikker for meget vin, øl og snaps – kan ikke falde i søvn – kan ikke sove, så sovepiller tager over sammen med lykkepiller. Kunstneren er bange, mistænksom over for andre kunstnere, galleriejere og kritikere. Er skilt – gift – skilt og føler sig misforstået. Der er kun en vej at gå – og det er selvmordets vej. Kunst er ånd for sjælen og det er kunstneren, som bibringer hermed. Derfor er det fundamentalt, at man støtter kunsten. Uden kunst bliver livet tomt og indholdsløs.

Af Gorm Thor Flagstad

Kunst et tilløbsstykke!

En meget aktiv ”Gårslev Kulturklub” fyldte igen i år den lokale skole med billedkunst, glaskunst og brugskunst, og andre finurligheder Alle lokaler var fyldt til bristepunktet af værker fra mere end 30 fremmødte kunstnere.

Næsten 700 betalende gæster besøgte udstillingen i weekenden 27. og 28. september, hvor den samlede åbningstid var på kun 10 timer.Det var sjette gang at Kulturklubben arrangerede denne udstilling.

Erik Foersom en aktiv udstiller!

Erik Foersom en aktiv udstiller!

I en meget hyggelig atmosfære blev de udstillende kunstnere mødt af et meget interesseret publikum.

Som en del af entreen var kaffe og lagkage gratis, og der blev produceret mere end 50 dejlige lagkager.

Et stort arbejde et flot arrangement, skabt af en lille flok kulturentusiaster i et lille samfund som nok havde fortjent pressens bevågenhed.

Erik Foersom
udstiller

 

 

 

 

 

 

 

AT SKABE KUNST ER EFFEKTIV TERAPI

Det at være kreativ og skabe noget hjælper både på det fysiske og psykiske velbefindende. Det er god og livgivende alvor. Kunstneren skaber for at lære sig selv at kende og for at udvikle sig som menneske. Kunstneren giver udtryk for sine inderste tanker og følelser. Det at skabe er et frirum i en måske ellers turbulent hverdag. Og det er med til at reflektere over sig selv og sit liv. At skabe kunst er således helse. Og derfor vil jeg opfordre alle til at udfolde de kreative evner, som ligger latent hos ethvert menneske.

 

Forundringsfuglens fadder fylder 75 år

Billedkunstner Bjarne Ohn, Horsens, fylder den 16. juli i år 75 år. Han er født i Esbjerg og har i tidens løb boet mange steder. Han har for flere år siden været en aktiv del af kunstnermiljøet på Fanø. Han har været med til at etablere Kunstnernes Hus i Aarhus, og da han for ca. 8 år siden flyttede til Horsens, var han med til at skabe et kunstnerfællesskab på byens fhv. Statsfængsel.  Han har på fængslet sammen med 14 andre kunstnere i dag et værkstedfællesskab.

Bjarne Ohn i gang med at male et nyt værk!

Bjarne Ohn i gang med at male et nyt værk!

Continue Reading

En designer der vil noget!

På Horsens Kunstmuseum udstiller designer Nikoline Liv Andersen en meget fascinerende udstilling af skulpturer iklædt fantasifuldt tøj.
Hun er en meget dygtig formgiver, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst og formgivning. Der er historie og indhold, idet hun laver. Udstillingens titel er ”Kun engle har vinger”.

Nikoline Liv Andersen

Nikoline Liv Andersen

Continue Reading

Vedkommende kunst!

På det fhv. statsfængsel i Horsens i væveriet, Fussingsvej 6-8, 8700 Horsens, har den islandske keramiker Sæunn Valdis Gudmundardóttir i de senere år haft værksted. På dette værksted skabes der af Sæunn helt utrolige sigende skulpturer i keramik, der gør et meget dybt indtryk på beskueren.  Skulpturer, der giver stof til eftertanke og aldrig bliver ligegyldige.

Wind Dispersal
Wind Dispersal

Hun er uddannet på Århus Kunstakademis keramikafdeling 2006-2009.
Continue Reading